Nyt i Mia-sagen: Dét mener politiet, at gerningsmanden gjorde

Skrevet af Mathias Madsen

29/03/2023
Foto: Politiet
Foto: Politiet
Sidste år i februar forsvandt 22-årige Mia Skadehauges Stevn, og siden har politiet efterforsket sagen, som nu er ved at nå sin ende.

Dagens topnyheder

Det er allerede mere end ét år siden, at 22-årige Mia Skadehauges Stevn forsvandt under en bytur i den landskendte festegade Jomfru Ane Gade i Aalborg, og nu er der interessant nyt i sagen. 

På den skæbnesvangre dag i februar satte den unge sygeplejestuderende fra Hvalpsund sig ind i en formodet pirattaxa, og siden er der ingen der har set hende.

Den unge kvindes forsvinden fik stor mediebevågenhed, og der gik ikke længe, før politiet fandt det, som politiet dengang kaldte for "dele af et lig." Og de stammede desværre fra Mia. 

Virkelighedens grusomheden stod klart; Mia var blevet dræbt og parteret, og nu gik jagten ind på en gerningsmand, som man fandt d. 9. februar. 

Det er i hvert fald politiets teori. 

Her anholdt politiet nemlig to mænd, hvoraf den ene siden er blevet løsladt, og sigtelsen er frafaldet. 

Den anden mand, en nu 37-årig mand fra Nordjylland, har siddet varetægtsfængslet siden, og nu venter han kun på retssagen, som starter i Retten i Aalborg d. 7. juni. 

Der er afsat ni retsdage. 

Her er tiltalen

Det har i noget tid været kendt, hvor og hvornår sagen skal for retten, men først nu er det blevet offentlig kendt, hvad tiltalen lyder på. 

Det fremgår af aktindsigt, som TV2 Nord har fået i anklageskriftet, og her lyder det, at den sigtede er tiltalt for både voldtægt, drab og usømmelig omgang af lig. 

I anklageskriftet lyder det, at den 37-årige mand har udsat Mia for "betydelig lemlæstelse."

Politiets påstand er, at manden udsatte Mia for voldtægt i Hammer Bakker, hvor han efterfølgende dræbte hende. 

Han skal angiveligt have parteret hende i mindst 231 dele i sit eget hjem i Flauenskjold, hvorefter han nogle dage spredte delene i et større område i Dronninglund Storskov.