Om lidt skal du stoppe med at smide disse flasker ud - Ellers bliver det dyrt

Skrevet af Henrik R

09/04/2019
Allerede fra den 1. juli, skal du begynde at tænke dig om, når du køber juice og saftevand. Der vil nemlig begynde at komme pant på flaskerne, så det kan blive en dyr omgang, hvis du fortsætter med at smide dem ud.

Dagens topnyheder

Når du har drukket en sodavand eller en øl, så er man vant til, at man kan gemme dåsen og få returneret sin pant. Sådan har det til gengæld aldrig været, hvis man har færdiggjort en juice, og der har man bare smidt plastikflasken ud i stedet.

Sådan kommer det dog ikke til at være i fremtiden, og allerede 1. juli kan du se frem til at skulle betale pant, når du køber en flaske med juice eller saftevand. Det nye pantsystem blev allerede vedtaget af regeringen sidste sommer, og det blev meldt ud, at dette ville træde i kraft i 2020.

Indførslen begynder dog tidligere, og derfor skal man som forbruger til at holde øje med sine flasker, selvom det altså hverken er sodavand eller øl, man har købt.

”Som forbruger skal man blot holde øje med pantmærket. Så snart der er pantmærke på, kan du aflevere flasker i flaskeautomaten,” skriver Dansk Retursystem i en pressemeddelelse.

Det har aldrig givet særlig meget mening, at det kun var udvalgte plastikflasker der skulle genbruges, når systemet fungerer så godt som det gør på blandt andet sodavand og øl. Ifølge pressemeddelelsen fra Dansk Retursystem, forventes det, at der vil komme 52 millioner flere flasker gennem pantsystemet, som altså nu vil blive genbrugt.

Så meget pant er der på de nye flasker

Det kommer ikke til at blive den store omvæltning for danskerne at finde ud af, hvor meget pant, der er på de forskellige flasker. Selvom der snart vil være pant at finde på både juice- og saftevandsflasker, så vil panten være det samme, som på sodavand og øl.

Det betyder, at en glasflaske eller dåse på under en liter, vil koste 1 krone i pant, mens en pantfalske lavet af plast på under en liter, vil koste 1.50 kroner i pant. Sidst men ikke mindst er der 3 kroner i pant på en hvilken som helst emballage fra 1 til 20 liter.

Disse priser træder i kraft senest pr. 1. januar 2020.

1 kr. i pant på glasflasker og dåser under en liter
1.50 kr. i pant på plastflasker under en liter.
3 kr. i pant på al anden emballage fra 1-20 liter.