Organisationer: Staten bør udbetale de indefrosne feriepenge til danskere nu

Skrevet af Henrik R

214 uger siden

|

06/04/2020
Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix
Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix
Staten opfordres til at betale de mange indefrosne feriepenge tilbage til danskerne, så der kan komme flere penge ud i samfundet. Flere organisationer kommer med et forslag til, hvordan det kan lade sig gøre.

Dagens topnyheder

Da det blev vedtaget, at danskerne skulle have en ny ferielov, blev det desværre også en realitet, at mange af de feriepenge der blev optjent i slutningen af 2019 og starten af 2020 ikke ville blive udbetalt.

De ville i stedet gå til en særlig fond, hvor pengene så ville blive udbetalt til dig, når du når pensionsalderen. 

Det var bestemt ikke noget, der skabte glæde hos danskerne, der pludselig kunne se en hel del feriepenge forsvinde, som de ellers havde glædet sig til at få udbetalt.

Derfor blev der også skabt et borgerforslag, som fik underskrifter af mange tusinde danskere, og nu på grund af coronavirussen, kan det være, at der kommer til at ske noget.

Orgnisatationerne Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har fælles udsendt en pressemeddelelse, hvor de appellerer til, at staten udbetaler de indefrosne feriepenge, så der kan komme flere penge ud i samfundet.

Sådan skal det gøres

Ifølge de to organisationer er der tale om et beløb på 100 milliarder kroner, som virksomhederne i øjeblikket ligger inde med, men det vil altså ikke være virksomhederne, der skal udbetale pengene.

I stedet foreslår DA og FH, at staten går ind og betaler de mange feriepenge til danskerne, og at de så først kræver pengene igen af virksomhederne, når personerne går på pension.

På den måde vil virksomhederne ikke få drænet deres kapital på nuværende tidspunkt, hvor de særligt kæmper med at få økonomien til at hænge sammen på grund af coronavirussen.

“Danske virksomheder og dansk økonomi er hårdt ramt af coronakrisen. Der findes ingen hurtige genveje til at genoprette Danmark, og derfor skal vi spille på alle tangenter,” siger administrerende direktør i DA Jacob Holbraad.

Efter skat vil der blive pumpet 55 milliarder kroner ud i det danske samfund, og det mener Jacob Holbraad, ville være med til at redde flere danske jobs.