Over halvdelen truer med at sige op: Unge har helt særligt krav til deres arbejdsplads

Mailsene tikker ind, køkkenet er ryddet, og et roligt klik på tastaturet afløser morgenens madpakkekaos.

For tusindvis af danskere er den form for hverdag ikke længere et privilegium – det er blevet en forventning.

Ifølge en ny undersøgelse fra Business Danmark ser især de unge ansatte hjemmearbejdet som noget helt grundlæggende: Over halvdelen af de 19–34-årige svarer, at de ville skifte job, hvis muligheden for at arbejde hjemmefra blev fjernet.

Altså ikke et personalegode med valgfrihed – men en dealbreaker.

Det skriver Avisen Danmark.

Undersøgelsen er målrettet dem, der rent faktisk har mulighed for at udføre deres arbejde fra hjemmekontoret. Og den viser ikke bare en holdningsændring – den viser en adfærdsændring: 58 procent mener, de er mere produktive hjemme. 72 procent føler sig mindre stressede. Og hele 83 procent oplever en bedre balance mellem job og fritid.

Det er i tråd med Ballisagers nyeste kandidatanalyse, hvor fleksibilitet og hjemmearbejde topper ønskelisten blandt jobsøgende. Ifølge Jens Neustrup Simonsen, landsformand i Business Danmark, er det ikke længere en nice-to-have.

“Vi står et sted, hvor hjemmearbejde for mange er lige så vigtigt som pension og ferie. Det er blevet en grundpille i det moderne arbejdsliv, og det skal arbejdsgivere tage alvorligt.”

Men trods den massive opbakning, er danskerne slet ikke dem, der udnytter muligheden mest. Internationale tal fra WFH Research viser, at danske medarbejdere med videregående uddannelser i gennemsnit kun arbejder 0,9 dage hjemme om ugen – langt færre end både finner, amerikanere og svenskere. Kun lande som Grækenland og Sydkorea ligger lavere.

For dem, der aldrig har haft valget – håndværkere, pædagoger, sygeplejersker og andre med fysiske arbejdspladser – handler det ikke nødvendigvis om hjemmearbejde, men om noget andet: friheden til at tilpasse jobbet til livet.

Erhvervspsykolog Maike Glue sætter ord på behovet i en artikel hos Dansk HR:

“Patienten kan ikke opereres fra køkkenbordet, lastbilen kan ikke køres fra stuen, og byggeriet kan ikke bygges på distancen, men der er mange veje til et fleksibelt arbejdsliv, hvor medarbejderne kan blomstre, og bundlinjen også vokser.”

Hun nævner blandt andet virksomheden Moeskjaer, der har gjort fleksibilitet til en nøglefaktor – selv i en branche, hvor hjemmearbejde ikke er muligt. Da en montør blev far, blev hans opgaver tilpasset, så han undgik at sove ude flere dage i træk. Der er ingen faste turnusordninger, men en dynamisk hverdag, hvor man selv koordinerer sine opgaver.

Det peger på en større fortælling end bare hjemmearbejde: Vi taler om arbejdstid som en slags ny velfærdsvaluta. For nogle handler det om adgang til et hjemmekontor – for andre handler det om ikke at skulle forklare sig, når man henter børn tidligt eller møder senere efter en søvnløs nat.