Overtroisk Kasper Hjulmand med hul i trøjen: Nu svarer han på spørgsmålet om den mystiske trøje

Henrik Rothenbücher

204 uger siden

|

28/06/2021
Indland
Foto: Justpicturesplus Via Www.imago-Images.de/Imago Images/Ritzau Scanpix
Foto: Justpicturesplus Via Www.imago-Images.de/Imago Images/Ritzau Scanpix
Kasper Hjulmand giver danskerne svar på spørgsmål om det 'mystiske trøje'.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det danske landshold har fået masser af omtale ved dette EM, og det startede ikke overraskende efter den første kamp mod Finland, hvor Christian Eriksen på tragisk vis faldt om med et hjertestop.

Heldigvis er Christian Eriksen på dupperne igen, og sidenhen har det primært handlet om det sportslige, og der har Danmark været fremragende.

Dog har der alligevel været flere episoder, der ikke har handlet om spillet på banen, som har taget fokus hos danskerne og de danske medier.

Først var det en blå tunge hos målmand Kasper Schmeichel, der fik folk til at undre sig, men på et pressemøde kunne Kasper Schmeichel afvise, at han skulle have spist blå ugler, og at det i stedet måtte være hans blå Powerade.

Nu er turen så kommet til landstræner Kasper Hjulmand, der under kampen mod Holland stod på sidelinjen i en trøje med et stort hul under det ene ærme.

Netop den trøje var i fokus, da Kasper Hjulmand skulle svare på spørgsmål fra de fremmødte journalister på et pressemøde efter kampen mod Wales.

Kasper Hjulmand fortalte, at der helst ikke skulle gå overtro i den, men at han alligevel ville have trøjen på, da Danmark ikke har tabt, mens han har haft den på.

Indtil kampen mod Wales havde Kasper Hjulmand haft den på, da Danmark vandt med 1-0 over England, og ligeledes da Danmark vandt over Østrig i VM-kvalifikationen og senest mod Rusland under EM.

Derfor kom trøjen også på mod Wales, og det gik jo som folk husker, rigtig godt.

“Jeg gør alt, hvad jeg kan, for ikke at være overtroisk, men jeg har haft den her trøje på i England på Wembley, i Østrig, mod Rusland og så tænkte jeg: "Nu tager jeg den sgu på igen", lød det fra Kasper Hjulmand på pressemødet.

Det er også værd at bemærke, at Danmark i tre ud af de fire kampe, hvor Kasper Hjulmand har haft trøjen på, har scoret fire mål.

Kampen mod Østrig endte med en dansk sejr på 4-0, mens Rusland blev besejret 4-1 og Wales med 4-0. Det var blot kampen mod England, der endte 1-0, hvor Danmark ikke scorede de fire mål.

Ads by MGDK