På grund af corona: Nyt fantastisk fradrag kan være på vej til danskerne

Skrevet af Henrik R

13/04/2020
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Brancheorganisationen Horesta kommer med et forslag, hvor de opfordrer regeringen til at give danskerne et nyt fradrag på knap 20.000 kroner.

Dagens topnyheder

18.700 kroner. Så meget vil det nye fradrag kommer til at ligge på, hvis det står til brancheorganisationen Horesta.

Brancheorganisationen for hoteller, restauranter og turismeerhvervet mener nemlig, at det vil være en fantastisk ide at indføre et nyt fradrag til danskerne, som de kan bruge på oplevelser.

Kort og godt vil det betyde, at hvis du bruger penge på et restaurantbesøg, en hotelovernatning eller en anden oplevelse i Danmark, så vil du kunne trække det fra i Skat.

Horesta opfordrer til, at danskerne skal være fradragsberettiget til 18.700 kroner, og formålet er, at få danskerne ud og bruge penge hos den branche, der lider hårdest under den nuværende coronakrise.

“Vi foreslår et oplevelsesfradrag i stil med håndværkerfradraget. Så hvis du går ud og spiser, så gemmer du kvitteringen til den dag, hvor du skal gøre skatten op,” fortæller Sten Slot, der er formand for Horesta Syddanmark.

Skal træde i kraft når Danmark åbner op

Formanden for Horesta er ganske vel klar over, at et sådant fradrag ikke ville nytte noget lige nu, da de fleste oplevelser og restauranter i øjeblikket er lukket helt ned.

Han mener dog, at mange danskere har penge i øjeblikket, som de ikke kommer til at bruge, og dem kan de så bruge, når Danmark åbner op igen, men uden at det koster helt så meget.

Foruden fradraget kommer Horesta også med flere opfordringer til regeringen, så hele oplevelsesbranchen kan undgå at bløde for meget.

Her opfordrer de blandt andet til, at momsen på overnatninger og bespisninger vil blive sat ned til de samme niveauet som i nabonlandene til og med udgangen af 2022.

Hvad ville du sige til sådan et fradrag, hvor det bliver væsentligt billigere for dig at tage på restaurant, hotel og andre oplevelser?