På trods af godt nyt: Coronaepidemien kan blive længere i Danmark

Foto: Gonzales Photo Nikolaj Bransholm/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

Selvom der har været mange gode nyheder på det seneste, så kan det alligevel ende med, at coronaepidemien kommer til at vare længere tid end først antaget i Danmark.

Der i øjeblikket meget debat i Danmark om, hvorvidt landet skal åbne op, hvornår det skal åbne op, og hvilke dele der skal åbnes op.

Uanset hvilket man foretrækker, så er der ingen der kan være uenige i, at den model der indtil videre er blevet kørt i Danmark, har været rigtig god, eftersom kurven tidligt begyndte at flade ud.

Læs også

Her vil de sænke priserne for alle danskere

Faktisk har smittekurven i Danmark stagneret mere end hvad Sundhedsstyrelsen oprindeligt havde forventet, og selvom det er godt nyt, så er det faktisk også skidt nyt.

Ifølge Sundhedsstyrelsen så kan det nemlig betyde, at coronaepidemien kommer til at vare endnu længere tid, end hvad man først havde regnet med.

“Vi er nu gået ind i den syvende uge af COVID-19 epidemien i Danmark. Epidemikurven er afbøjet, og det kan blive en længerevarende epidemi på lavere niveau end vores allerførste prognose. Derfor skal sundhedsvæsenets aktivitet indstilles til både at tage sig af patienter med COVID-19 og af patienter med andre sygdomme,” skriver Sundhedsstyrelsen på deres hjemmeside.

Færre kontakter deres egen læge

I det samme opslag fra Sundhedsstyrelsen tager de også fat i et andet vigtigt emne. I Danmark er der nemlig sket et større fald i antallet af personer, der henvender sig til deres egen læge med symptomer på sygdom.

Sundhedsstyrelsen kalder det et bekymrende fald, og opfordrer folk til, at de ikke holder igen, hvis de oplever symptomer på sygdom.

“Vi har desværre set et bekymrende fald i antallet af patienter, der henvender sig til egen læge, og et betydeligt fald i antallet af patienter der er henvist til f.eks. kræftpakkeforløb og udredning for psykisk lidelse. Forsinkelse af udredning og behandling kan have store konsekvenser, ikke mindst over en længere tidshorisont.” skriver Sundhedsstyrelsen.

Tidligere i dag opdaterede Sundhedsstyrelsen også deres coronatal. De viser, at 73.919 er blevet testet for coronavirus, mens 6.496 er blevet bekræftet smittet med virussen.

Læs også

Presset vokser på Mette Frederiksen: Denne dag bør Danmark åbne op

 

 

Dagens Gossip