Pape vil fordoble straffen for blotteri og blufærdighedskrænkelse

Emil Ryttergaard

381 uger siden

|

02/10/2017
Justitsminister Søren Pape Poulsen (V) vil fordoble straffen for blotteri. I dag står straffen ikke mål med kriminalitetens grovhed, mener justitsministeren.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En teenager, der kommer cyklende uden bukser på eller en mand, der viser sit lem frem for løbere på en øde skovsti. 

Det sker ofte, at gerningmænd blotter sig overfor intetanende ofre, der bliver chokeret eller bange som følge af den krænkelse, der bliver udsat for. 

I de tilfælde hvor gerningsmanden bliver dømt i sagen, modtager gerningsmanden en bøde på mellem 2000 til 4000 kroner, men det er alt for lidt, mener justitsminister Søren Pape Poulsen (K). 

- I foråret kunne jeg på baggrund af Rigsadvokatens undersøgelse konstatere, at straffen for blotteri ikke står på mål med handlingens grovhed.

- Derfor vil jeg med dette lovforslag nu fordoble bødestraffen for blotteri, så vi signalerer over for ofrene, som jo også kan være børn, at vi er på deres side. Samtidigt kan strafskærpelsen forhåbentlig også afholde flere fra at blotte sig, siger Søren Pape Poulsen i en pressemeddelelse. 

Lovændringen sker som følge af sagen om Rikke Louise Andersen fra Vordingborg, der delte et billede af en mand på Facebook, der havde blottet sig overfor hendes datter. 

I retten blev manden idømt en bøde på 2500 kroner, mens Rikke Louise Andersen blev idømt en bøde på 5000 kroner for at have delt billedet af manden og dermed forbrudt sig mod persondataloven.

Lovforslaget vil fordoble bødestraffen for blotteri og blufærdighedskrænkelse, og lovforslaget sendes i høring i dag og forventes vedtaget i den kommende folketingsperiode, der også begynder i morgen. 

Ingen tatovør vil røre teenagerens sønderrevne arm - men se når kunstneren sætter nålen i arrene