Pas på hvis dette ender i din postkasse

Skrevet af Henrik R

20/07/2020
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Svindlere forsøger på ny at franarre danskerne for deres informationer. Denne gang er det via et fysisk brev, du modtager i din postkasse.

Mest læste i dag

Når du løbet af en af de næste par dage vælger at tømme din postkasse, så skal du være opmærksom, da der kan ligge et brev, der er sendt af kriminelle.

Normalt plejer svindlere og kriminelle at sende e-mails i deres svindelforsøg, men denne gang er det fysiske breve, der bliver sendt rundt.

Advarslen kommer fra Gentofte Kommune, der fortæller, at borgere har modtaget et fysisk brev, der skulle ligne, at det kommer fra Nets DanID, og at det handler om NemID.

Det er svindel

I brevet bliver modtageren opfordret til at sende nogle personlige oplysninger til en mailkonto, der står beskrevet i brevet. Problemet er bare, at det ikke er Nets DanID, der modtager oplysninger, men derimod kriminelle, der er ude på at snyde dig.

“Hvis du modtager et sådant brev, er det højst sandsynligt afsendt med henblik på at misbruge dine personlige oplysninger,” lyder det fra Gentofte Kommunes hjemmeside.

Gentofte Kommune opfordrer til, at du selv kontakter Nets, hvis du skulle være det mindste i tvivl om, hvorvidt brevet oprigtigt kommer fra dem eller ej.

Derudover så bør du altid kontakte politiet og anmelde svindel, hvilket du kan gøre på telefonnummer 114.