Pas på: Populær konkurrence er falsk – Kan måske give virus

Skrevet af Henrik R

19/02/2019
Hvis du støder på den populære konkurrence, hvor du kan vinde et gavekort på 10.000 kroner til SuperBrugsen, så skal du anmelde konkurrencen. Den er nemlig falsk, og kan i værste fald give din computer eller telefon virus.

Mest læste i dag

Det er populært at afholde konkurrencer på de sociale medier, da det hurtigt genererer en masse klik kg kommentarer, så ens brand bliver delt. Det er dog ikke kun virksomheder, der har rent mel i posen, som har fundet ud af dette, og derfor er der mange kriminelle, der forsøger at udnytte brugere på de sociale medier med falske konkurrencer.

Det er nu sket igen, og denne gang er det gået ud over Coop Danmark, hvor der nu afholdes en falsk SuperBrugsen-konkurrence. I konkurrencen har man mulighed for at vinde et gavekort på 10.000 kroner til en SuperBrugsen-butik, det kræver blot, at man klikker ind på kampagnen.

Helt præcist lyder konkurrenceopslaget fra Facebooksiden, Gift Basket, således:

Er du også vild med Super Brugsen?
Klik på billedet, så kan det være, at vi sender dig et Super Brugsen gavekort på 10.000 kr!

Coop har ikke noget med det at gøre

Konkurrencen havde for 18 timer siden allerede fået mere end 700 reaktioner, hvor af 27 havde delt konkurrencen på deres egen Facebookprofil. Det var på dette tidspunkt, at Coop Danmark erfarede, at den falske konkurrence eksisterede, og de hastede derfor ind på deres officielle Facebookprofil, hvor de advarede folk mod at deltage.

”ADVARSEL: Falsk SuperBrugsen-konkurrence

Der kører for øjeblikket en falsk kampagne på Facebook, der opfordrer dig til at deltage i en konkurrence, hvor du kan vinde gavekort til SuperBrugsen.

Kampagnen udnytter Coops varemærker, men er på ingen måde relateret til Coop eller SuperBrugsen.

Hvis man klikker på kampagnen, kan der være risiko for, at computeren eller mobilen får en virus installeret.

Hvis du støder på kampagnen, anbefaler vi, at du anmelder kampagnen til Facebook.

Kampagnen ser således ud”, skriver Coop Danmark på Facebook, og henviser til billedet af den falske konkurrence, som du kan se herunder.

Sådan undgår du at falde for falske konkurrencer

Det er blevet svære at gennemskue, hvilke konkurrencer der er pålidelige og hvilke der ikke er. De kriminelle gør nemlig alt for, at deres konkurrence skal se så valid ud, som overhovedet mulig.

Der er dog fortsat flere måder hvorpå, du oftest vil kunne se, om en konkurrence er falsk eller ej.

Tager vi den overstående falske konkurrence, hvor du kan vinde et gavekort til SuperBrugsen, så er der helt specifikt tre ting, som afslører, at dette er en falsk konkurrence.

  1. SuperBrugsens officielle navn og brand er skrevet sammenhængende, og de ville derfor aldrig kalde dem selv for Super Brugsen.
  2. Konkurrencen er udlovet af Gift Basket. Det er et engelsk for gavekurv, og hvis man klikker ind på deres side, vil man hurtigt kunne se, at de ingen forbindelse har til SuperBrugsen, og at konkurrencen heller ikke findes på deres egen side.
  3. Under billedet kan du se et lille link. Det er den side, som du bliver henvist til. Der står der Gam-giftcards.com. Det lyder ikke ligefrem som en dansk side, der vil udlodde et gavekort på 10.000 kroner til dig, som du kan bruge i SuperBrugsen. Hvis SuperBrugsen eller Coop selv stod bag denne konkurrence, så ville de også være afsender på konkurrencen, og de ville typisk også linke ind til dem selv.

Holder du øje med de tre punkter, næste gang du falder over en konkurrence på Facebook, så er der stor sandsynlighed for, at du vil kunne gennemskue om den er ægte eller ej.