Peter Lundin er blevet skilt: 'Folk skal ikke have ondt af mig’

Skrevet af Emil Ryttergaard

11/10/2017
Peter Lundin er blevet skilt fra sin kone gennem seks år. Foto: Polfoto
Peter Lundin er blevet skilt fra sin kone gennem seks år. Foto: Polfoto
Efter seks års ægteskab er Peter Lundin nu blevet skilt fra sin 12 år yngre kone Betinna Brøns. Nu vil hun aldrig se ham igen.

Mest læste i dag

I starten af oktober var det endelig slut. 

Efter seks års ægteskab mellem Betinna Brøns og Peter Lundin er parret nu blevet skilt den 3. oktober, skriver Se og Hør.

Betinna Brøns kigger tilbage på ægteskabet med den dømte morder med fortrydelse. 

- Jeg forventer ikke, at nogen har medlidenhed med mig. Det er ikke derfor, jeg står frem, for uanset hvad jeg siger og gør, vil det aldrig blive godt modtaget. Det er heller ikke meningen, siger den 33-årige Betinna Brøns til Ekstra Bladet. 

Peter Lundin, der siden sin fængsling har skiftet navn til Bjarne Skounborg, blev landskendt, da han for 17 år siden dræbte sin daværende kæreste Marianne Pedersen og hendes to drenge i deres hjem i Rødovre. 

Betinna Brøns beskriver ægteskabet med Peter Lundin som et 'sandt helvede'Foto: Polfoto

Peter Lundin tilstod det tredobbelte mord, hvor han også beskrev, hvordan han parterede sine ofre og fordelte ligdelene i plastiksække. Men han nægtede at fortælle, hvad han gjorde med ligene. 

De blev aldrig fundet.

For Betinna Brøns har forholdet med den dømte morder været fyldt med problemer og chikane, og hun har derfor søgt at blive skilt de sidste fire år.

- Han krævede, at jeg besøgte ham næsten dagligt. Jeg har måttet tage derover med 40 i feber, og hvis jeg foreslog, at jeg ville besøge min mor nogle dage, blev han rasende og sagde, at det gik ud over tiden med ham. Hele mit liv kom til at handle om at holde ham glad. For hvis han var glad, fik jeg fred, siger Betinna Brøns til Se og Hør.

Mordsagen rystede Danmark for 17 år siden, da Peter Lundin indrømmede mordene på en hel familie i Rødovre. Foto: Polfoto

Hun har forsøgt, at blive skilt i flere år, men hver gang hun forsøgte, blev hun kontaktet af Peter Lundins venner eller bekendte, og den 33-årige Betinna Brøns måtte derfor flere gange søge tilflugt hos krisecentre og socialrådgivere. 

Hun håber, at andre kvinder lader være med at begå samme dumme fejl som hende:

- Det er slet, slet ikke det værd. Hvis der bare er nogen, der tænker på at gøre noget lignende det, jeg gjorde. Lad vær. Det ødelægger hele dit liv. Jeg er gået glip af så meget, advarer Betinna Brøns til avisen. 

Det eneste lyspunkt, som Betinna Brøns nævner er parrets fælles søn, som hun fik i 2014. Men den lille dreng kommer ikke til at se sin far bag tremmer. 

- Han skal ikke se sin far igen. Det kommer han ikke til. Det er sat i gang. Der skal være totalt ophør af samvær. Jeg har taget mine forholdsregler. Siden jeg fik ham, har jeg vidst, jeg skulle finde en vej ud af ægteskabet, siger Betinna Brøns til Ekstra Bladet.

Hun håber nu, at medierne vil lade hende og sønnen være i fred, da den enlige mor nu har fået skabt stabilitet i hverdagen og er ved at tage en uddannelse. 

Før Peter Lundin kom til Danmark, havde han afsonet en dom for drab i USA, hvor han slog sin mor ihjel i 1991. 

For drabene på Marianna Pedersen og hendes to børn blev Peter Lundin idømt fængsel på livstid for det tredobbelte drab. Han har senest søgt om prøveløsladelse i 2014, der dog blev afvist af landsretten.

40-årig kvinde fra Varde fik sit livs overraskelse, mens hun var alene hjemme: 'Jeg frøs helt. Kunne ingenting'