Politiet leder efter gerningsmand fra voldeligt overfald: Har du set disse?

Skrevet af Mathias Madsen

108 uger siden

|

20/04/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Politiet beder lige nu offentligheden om hjælp i efterforskningen af et voldsomt overfald på to drenge.

Dagens topnyheder

Politiet leder lige nu efter nedenstående ATV'er, da de menes at være blevet brugt i forbindelse med et voldsomt overfald på to drenge på henholdsvis 12 og 13 år. 

Foto: Østjyllands Politi

Billedet er fra et overvågningskamera.

De to drenge er ifølge en pressemeddelelse fra politiet blevet truet med en kniv, ligesom at de er blevet slået og sparket. 

Overfaldet fandt sted d. 10. april mellem klokken 14:30 og klokken 15:00 på nogle boldbaner bag Ellehøjskolen på Jernaldervej i Aarhus, og politiet har allerede fundet to af de tre mistænkte i sagen. 

En 15-årig dreng blev nemlig anholdt og sigtet kun få dage efter overfaldet, ligesom at en 12-årig dreng også blev afhørt. Han slap dog for sigtelse, selvom Østjyllands Politi mener, at han var én af gerningsmændene, da han er under den kriminelle lavalder. 

Nu beder politiet offentligheden om hjælp til at finde den tredje gerningsmand. 

Politiet vil gerne have fat i vidner, som har set overfaldet, eller som har set de to ATV'er, som man mener er blevet brugt i forbindelse med overfaldet. 

"Vi har en teori om, at gerningsmændene er kørt til og fra gerningsstedet på ATV’erne, og vi vil rigtig gerne have oplysninger, der kan hjælpe os i den videre efterforskning. Det er et groft overfald, og vi gør alt, hvad vi kan for at få efterforsket sagen til bunds og få klarlagt hele hændelsesforløbet," har politikommissær Jens Henrik Jensen fra Lokalpolitiet i Aarhus Vest udtalt.

Hvis du kan hjælpe politiet med oplysninger, bedes du kontakte dem på telefon 114.