Professor om coronasmitte: "Slap af og nyd sommeren"

Skrevet af Mathias Nielsen

28/06/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Professoren er fortrøstningsfuld omkring coronasmitten.

Mest læste i dag

På det sociale medie Twitter skrev sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tidligere tirsdag, at kontakttallet for coronasmitte er beregnet til 0,8. I sidste uge var kontakttallet 1,1. Ugen før var tallet 1,0. Det vil sige at tallet altså er faldende, og det er godt. Lige nu smitter 10 personer altså kun 8 nye personer. Umiddelbart tyder det på, at pandemien er aftagende

Det nye kontakttal betyder ifølge Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet, at de fleste danskere med god samvittighed kan »slappe af og nyde sommeren«.

Ifølge Allan Randrup Thomsen er ugens tal »meget positivt«, men det er endnu for tidligt at slå fast, at epidemien er helt aftagende.

»Kontakttallet viser, at smitten har stabiliseret sig. Men jeg tør ikke at sige, at den er på vej ned. Det peger måske i retning af, at bølgen ikke bliver så vild, hvis den skulle vende tilbage,« siger han til Berlingske.

Allan Randrup peger på, at det formodentligt kun bliver til kortvarige »skvulp« i løbet af sommeren.

»Det kan godt være, at vi kommer til at se nogle udsving her nu, når der for eksempel kommer tal ind som konsekvens af Folkemødet. Og især efter sådan noget som Roskilde Festival. Vi kommer formodentligt til at se lidt op- og nedsving hen over sommeren.«

Lad os håbe, at tallene fortsat vil dale, så sommeren kan nydes i fulde drag.