Rasmus Paludan åbnede mystisk pakke: Frygtes at være forgiftet

Henrik Rothenbücher

221 uger siden

|

01/02/2021
Indland
Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk
Rasmus Paludan er blevet isoleret, da man frygter, at han er blevet forgiftet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mandag oplyses det, at den kontroversielle politiker Rasmus Paludan er blevet sendt i isolation. Det er sket efter Paludan har åbnet en mystisk pakke, der nu mistænkes for at indeholde giftstoffer.

Det fortæller TV Midtvest

Pakken blev åbnet på den ejendom i den jyske by Rødkærsbro, som partilederen fra Stram Kurs købte sidste år. Paludan er netop nu blevet isoleret sammen med sine livvagter, mens det afdækkes om det var gift, der var i pakken. 

 

Håber, det er en joke

Midt- og Vestjyllands Politi bekræfter på Twitter, at de er tilstede i den lille by. De udbeder sig desuden arbejdsro, mens de efterforsker omstændighederne omkring den mystiske pakke. 

"Vi er lige nu til stede på en adresse i Rødkærsbro. Vi er i gang med at spærre af på grund af et mistænkeligt forhold," skriver Midt- og Vestjyllands Politi, inden de tilføjer:

"Ingen er umiddelbart kommet til skade, og der er ingen fare for omkringboende. Vi beder folk holde sig væk fra området, så vi har arbejdsro."

TV Midtvest har været i kontakt med Rasmus Paludan, der fortæller, at han ikke har symptomer på, at der skulle være noget galt. Han tilføjer desuiden, at han håber, der er tale om en joke.

Presse-fotos.dk

 

 

 

Ads by MGDK