Rasmus ser en ulykkelig 11-årig dreng i vejkanten: Nu kommer han med en dybfølt opfordring

Skrevet af Ninna Andreasen

08/09/2016
Foto: Pressefoto
Foto: Pressefoto
Da Rasmus Alenkær kom kørende i Esbjerg, så han en panisk dreng med tårerne trillende ned ad kinderne, der vinkede efter bilerne. Han standsede. Da drengen omsider kunne tale, kunne Rasmus ikke tro, hvad han hørte.

Dagens topnyheder

Psykologen Rasmus Alenkær arbejder til dagligt med blandt andet børn i folkeskolen og har derfor måske et ret fintunet øje i forhold til, hvornår børn har det skidt.

Alligevel blev han forundret over, at andre ikke gjorde noget, da han i går formiddag kom kørende ad en stærkt trafikeret vej i Esbjerg.

I vejkanten så han nemlig en ulykkelig dreng stå og vinke. Tårerne trillede ned ad kinderne på ham, og han vinkede panisk med armene. Det fortæller Rasmus Alenkær i et Facebook-opslag, som lige nu er liket af 4.600 og delt over 1.100 gange.

Psykologen forklarer, at han parkerede bil og gik hen til drengen.

- Til at starte med græd han så meget, at han ikke engang kunne sige sit egen navn. Efter et par minutter faldt han til ro og vi snakkede lidt. Han var 11 år og gik i 4. klasse. En time tidligere var han stukket af fra skolen og havde løbet ca. 2.5 km. Han var faret vild, han var ulykkelig og han havde ingen telefon. Det værste var dog, at han følte sig helt alene. “Jeg var så bange for, at der ikke var nogen, der ville hjælpe mig”, sagde han og fortalte, at han havde forsøgt at vinke til biler i et stykke tid, inden jeg kom forbi, fortæller Rasmus Alenkær i opslaget.

Derefter kørte han drengen hen til sin skole. I fællesskab fandt de en lærer, som drengen var tryg ved. Forældrene blev kontaktet, og eftersøgningen af drengen blev afblæst. Alt endte altså godt, men Rasmus Alenkær er alligevel bekymret.

-  Det kan dog undre mig, at ingen tidligere havde stoppet deres bil for at hjælpe drengen. Tro mig, han var ikke til at overse. Jeg er sikker på, at der i dette tilfælde har været tale om en misforståelse. De fleste ville sikkert hjælpe, hvis de kunne, skriver han.

Til slut i opslaget kommer han med et forslag.

- Må jeg alligevel opfordre til, at vi som voksne altid tager medansvar for de børn, vi møder på vores vej. Særligt de børn, der med deres kropssprog eller ord fortæller, at noget er galt. Det kan gøre en verden til forskel, hvis man blot siger “Hej, har du brug for hjælp?”. Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt, lyder det fra psykologen.

Læs hele hans opslag her.

<p><em><em>F&oslash;lg <strong>Dagens Helte</strong> for flere lignende artikler:</em></em></p><div class="fb-like" data-href="https://www.facebook.com/pages/Dagens-Helte/379794508791581?fref=ts" data-width="130" data-layout="button_count" data-action="like" data-show-faces="false" data-share="false"></div><p></p>