Forside Indland Regeringen præsenterer ny lovpakke: Du straffes, hvis du bryder et...

Regeringen præsenterer ny lovpakke: Du straffes, hvis du bryder et af de 14 punkter

Christiansborg,folketinget,politik
Shutterstock

Ifølge ministeren har de tidligere initiativer ikke været tilstrækkelige. Derfor skal der nu strammes.

Lige nu læser andre

Regeringen opruster kampen mod vold og uro på tribunerne. Med 14 konkrete tiltag i en ny lovpakke vil justitsminister Peter Hummelgaard rydde ud i det voldsparate mindretal blandt danske fodboldfans.

Fredag blev lovudspillet “Fælles kamp mod vold og utryghed i fodbold” præsenteret som det hidtil mest omfattende opgør med hooliganisme i dansk fodbold. Tiltagene skal dog først behandles politisk, før de kan blive til lov.

Lovpakken er opdelt i tre hovedkategorier og rummer både forebyggelse, straf og bedre redskaber til politiet:

Tryg og sikker afvikling af alle fodboldkampe

  • Mulighed for bortvisning af personer ved alle kampe – ikke kun højrisikokampe
  • Tilladelse til brug af billed- og lydoptagelser fra tv-overvågning med forebyggende formål
  • Visitationszoner i forbindelse med højrisikokampe
  • Forbud mod besiddelse af pyroteknik

Uroskabende tilskuer i karantæneregisteret

  • Udvidet anvendelse af generel karantæne
  • Afskaffelse af krav om gentagelsesrisiko for generel karantæne
  • Vold og uro i udlandet kan føre til karantæne i Danmark
  • Udelukkelse af bandemedlemmer med domme fra fodboldkampe
  • Udelukkelse af personer dømt for grov vold
  • Gentagelsesvirkning ved ny karantæne
  • Udvidelse af karantænezonen omkring stadions

Læs også

Hård og konsekvent indsats mod hooligans

  • Mulighed for strakskarantæne – allerede lanceret i februar 2025
  • Skærpede straffe for fodboldrelateret kriminalitet
  • Generel karantæne skal kunne fremgå af straffeattesten (kræver ændring i bekendtgørelse)

Hummelgaard: Vold skal fjernes med det samme

Justitsministeren understregede ved præsentationen overfor Bold.dk, at de nuværende redskaber ikke er nok til at håndtere problemerne i nogle fangrupper.

“Vi må desværre konstatere, at de gode initiativer, vi allerede har sat i værk, ikke er tilstrækkelige. De meldinger, vi får fra politiet, er, at der findes en voldsparat subkultur i de større klubber. Det er frygten, det spreder sig, og det er dybt bekymrende.”

Målet er at skille de voldelige elementer ud – hurtigt og konsekvent.

“Derfor skal vi her og nu have de voldsparate personer væk fra fodboldstadions. De skal ikke have mulighed for at gemme sig.”

Ads by MGDK