Rigtig godt nyt: Laveste antal smittede i flere uger

Skrevet af Henrik R

11/05/2020
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Der er rigtig godt nyt i dagens coronatal, hvor under 100 personer er blevet bekræftet smittet siden i går. Det er første gang længe, at antallet af nye smittede falder til under 100.

Dagens topnyheder

I dag er det blevet den 11. maj, og det betyder, at fase to af Danmarks genåbning er trådt i kraft.

Storcentre har fået lov til at åbne, og danskerne kan dermed komme ud at shoppe igen, inden de i næste uge kan tage hul på cafe- og restaurantbesøg.

Der nærmer sig også en måned siden, at de mindste børn fik lov til at vende tilbage til institutioner og skoler igen, mens flere liberale erhverv også fik lov til at åbne.

Men har man kunnet mærke det på antallet af smittede og indlagte?

I går søndag den 10. maj var der pr. klokken 14.00 testet 317.834 danskere, mens 10.429 var blevet bekræftet smittet med coronavirus. Hele 8.217 var dog kommet sig over infektionen igen, mens 529 personer har mistet livet efter smitte med coronavirus.

Under 100 smittede

Netop nu er der så kommet nye tal coronatal, og der er tilsyneladende rigtig godt nyt.

Antallet af coronatestede lyder nu på 326.560, hvilket er en stigning på 8.726 personer. Antallet af smittede er også steget, men til gengæld er det den mindste stigning i mange uger.

Pr. i dag klokken 10.00 er der bekræftet 10.513 smittede, hvilket er en stigning på blot 84 nye siden i går.

Tallene hvad angår overståede infektioner og dødsfald er endnu ikke blevet opdateret. Det forventes at ske omkring klokken 14.00.

På verdensplan er der bekræftet 3.986.119 smittede med coronavirus, mens 278.814 har mistet livet.