Ringede til Sønderjyllands Politi da han så pizzabakken

Skrevet af Henrik R

132 uger siden

|

06/11/2021
Dette er ikke pizzabakken, der er tale om. Foto: Sielemann Søren/Ritzau Scanpix
Dette er ikke pizzabakken, der er tale om. Foto: Sielemann Søren/Ritzau Scanpix
Den danske politiker kontaktede politiet, da han så pizzabakken på sin private adresse.

Dagens topnyheder

En mand fra Aabenraa har været meget ivrig efter at ytre sine holdninger overfor en lokalpolitiker. Faktisk har han været så ivrig, at han har set sig nødsaget til at tage alternative midler i brug.

Det har ført til, at der onsdag formiddag tikkede en anmeldelse ind hos Syd- og Sønderjyllands Politi fra Aabenraa Kommune. Anmeldelsen drejede sig om en politiker, der i de seneste dage havde været udsat for chikane - og endda også dødstrusler.

Det fortæller Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Angiveligt skulle truslerne være skrevet på en pizzabakke, som manden efterfølgende havde klistret fast på den pågældende politikers postkasse. Det er dog ikke alt. Søndag aften havde kommunalpolitikeren nemlig også modtaget trusler over telefonen.

Efter at have modtaget anmeldelsen fra Aabenraa Kommune, satte Syd- og Sønderjyllands Politi gang i en efterforskning, der førte dem frem til en 66-årig mand fra lokalområdet. 

Den 66-årige mand er nu blevet sigtet for at have fremsat trusler mod politikeren, hvis navn ikke fremgår af pressemeddelelsen, der er blevet udsendt af Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet oplyser, at den sigtede mand har erkendt, at han har ringet til politikeren. Hertil har han også erkendt, at det er ham, der står bag den pizzabakke, der var blevet klistret på politikerens postkasse på hans private adresse.

Hvad han dog ikke er villig til at erkende er, at der skulle være tale om trusler og dødstrusler. Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi kan den 66-årige mand nemlig ikke genkende, at han skulle have fremsat hverken trusler og dødstrusler.