Så mange milliarder har det offentlige købt coronaudstyr for uden udbud

Mathias Nielsen

156 uger siden

|

10/06/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Pandemien har været særdeles dyr.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Coronavirus har været et særdeles dyrt bekendtskab for den globale økonomi. Lockdowns sendte oplevelsesindustiren fuldstændig i knæ, og det kostede derfor også mange fyringer af medarbejdere.

For diverse stater har driften af kapacitet til corona afsnit på sygehuse, test af folk og indkøb af udstyr helt generelt kostet milliarder. Men hvor meget er det egentlig løbet op i?

I Danmark har stat, regioner og kommuner indkøbt udstyr for 12,83 milliarder kroner uden udbud i løbet af den to år lange coronaepidemi, skriver Politiken ifølge Berlingske.

Beløbet er beregnet af Justitsministeriet i forbindelse med et folketingssvar til Folketingets Epidemiudvalg. Normalt skal der laves et udbud i forbindelse med indkøb af ting til det offentlige.

Det skal der for at sikre det bedst mulige indkøb med hensyn til pris og kvalitet.

Dog er der en såkaldt nødbestemmelse i loven, hvilket har gjort det muligt at se bort fra de normale udbudsregler i dette tilfælde.

»Vi ved fra statens indkøb af selvtests, at man i de indkøb betalte næsten dobbelt pris. Samtidig ved vi fra tidligere store indkøb, at det ikke er usædvanligt, at det offentlige sparer omkring en tredjedel, når man laver et udbud. Her taler vi om indkøb uden udbud for knap 13 milliarder, og jeg mener ikke, det er usandsynligt, at det offentlige kunne have sparet i omegnen af 4 milliarder. Det er et svært overslag at lave, men det er helt sikkert, at vi taler meget, meget store besparelser«, siger Jes Søgaard, der er sundhedsøkonom og professor ved Syddansk Universitet.

Ads by MGDK