Så mange ukrainere har fået afslag på opholdstilladelse i Danmark

Skrevet af Mathias Nielsen

14/04/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Udlændingestyrelsen har i øjeblikket ganske travlt.

Dagens topnyheder

Udlændingestyrelsen har lige nu mere travlt end normalt, da man modtager rigtig mange ansøgninger om opholdstilladelse fra ukrainske flygtninge.

Men ikke en eneste ukrainer har fået afslag på sin ansøgning om dansk opholdstilladelse efter særloven trådte i kraft i marts måned. Det oplyser Udlændingestyrelsen til Jyllands-Posten, skriver TV 2.

Ifølge en opgørelse fra samme styrelse var der 10. april givet i alt 3683 opholdstilladelser, hvor af børn udgør cirka 40 %.

I samme periode var hele 20.832 ansøgninger kommet ind.

Det svarer derfor til, at omkring hver sjette ansøger har fået godkendt sin tilladelse om ophold i Danmark.

Men presset stiger, for ifølge Jyllands-Posten viser tal, at der kommer omkring tre nye ansøgninger, hver gang en tilladelse bliver givet.

Der er altså 66 % flere ansøgninger end der besvares.

Særloven skulle blandt andet være med til at optimere sagsbehandlingstiden, og derfor foreslår SF nu, at sagsbehandlingstiden højst må tage en uge.

Det forslag har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) dog afvist.

Hos oppositionen foreslår Venstre en såkaldt fast-track ordning, hvor ukrainere får en form for lyntilladelse.

Her skal de ukrainere, der allerede er blevet tilbudt et job, komme forrest i køen.

Antallet af ansøgere til opholdstilladelse kan dog ikke sidestilles med antallet af ukrainske flygtninge i Danmark.

Ukrainske statsborgere med et biometrisk pas kan nemlig ind i landet visumfrit. Med denne metode kan man opholde sig i Danmark i 90 dage uden at skulle have en opholdstilladelse.