Så skal der pantes: Her stjæler tyve pant for over 25.000 kroner

Julie Møller

210 uger siden

|

13/07/2020
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det var noget af en fangst, som det lykkedes tyveknægte at slippe af sted med.

Dagens topnyheder

At aflevere pant er for mange en lidt irriterende tjans. Ofte hober poserne med tomme flasker og dåser sig op, før man får taget sig sammen til at pante.

Det er ikke tilfældet for gerningsmændene, der natten til onsdag i sidste uge begik et stort panttyveri i Superbrugsen på Øster Bordingvej ved Silkeborg. Det skriver Silkeborgnyt.dk. 

De opsøgte i den grad selv den tomme pant. Men det lykkedes dem også at stjæle pantflasker til en samlet værdi af cirka 25.000 kroner.

Så meget fylder pant for 25.000 kroner

Det var natten til onsdag i sidste uge mellem klokken 01.30 og 02.30, at de kom ind i en aflukket varegård ved Superbrugsen, hvor panten var opbevaret. 

Pant for 25.000 fylder, ifølge artikel, 14 plastikkar og otte store plastposer, og det er ikke første gang, at så store mængder bliver stjålet.

Hvis man skulle bemærke nogle mennesker, som sælger store mængder pantflasker, så vil politiet meget gerne have besked om dette. Det fortæller politikommissær Lasse Ivanøe til sitet.