Så stor sandsynlighed er der for ‘Hvid Jul’ i år

Skrevet af Henrik R

08/12/2020
Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix
Får vi en hvid jul i år? Det spørgsmål vil mange danskere gerne have svaret på, men desværre bliver svaret nok ikke som håbet.

Dagens topnyheder

Det føles ikke mere end et par dage siden, at vi tog hul på december, men når vi rammer næste søndag, er det allerede den tredje advent, og dermed nærmer vi os juleaften med hastige skridt.

Mange håber på, at landet vil blive dækket af sne, så vi kan få os en hvid jul, men det skal vi desværre ikke sætte næsen op efter. DMIs prognose tyder nemlig ikke på andet end en rigtig grå juleaften, og kigger man hos Danske Spil, så er prognosen her heller ikke særligt god.

Til spørgsmålet om vi kan fejre en landsdækkende hvid jul i år, kan man få odds 1.06 på svaret nej. Det svarer rundt regnet til, at der vil være knap 95 % sandsynlighed for, at vi ikke får en hvid jul i år.

Så meget sne kræver det for en hvid jul

Hvis der skal være hvid jul i Danmark, er det ikke nok, at der er faldet en masse sne i en enkelt by, mens resten af landet ikke har set så meget som et snefnug. Kravet for hvid jul i Danmark er nemlig, at mere end 90 % af Danmark skal være dækket af ½ centimeter sne om eftermiddagen den 24. december.

Landsdækkede hvid jul er sjælden

Så man kan vidst roligt sige, at landsdækkende hvid jul er ret sjælden. Vi har dog langt oftere oplevet lokal hvid jul. 

Ifølge TV 2 vejret er sandsynligheden for hvid jul i år, på 7,5 procent. Hvidjulsbarometeret sættes ud fra statistikken den 1. december og afrundet lander det på 8 procent. 

Hvis ikke vi får hvid jul i år, vil hvidjulsbarometeret blive sat til 7 procent når vi rammer første december næste år. 

Da vi gik ind i årtusindskiftet havde vi haft hvid jul syv gange og hvidjulsbarometret blev dengang sat til 7 procent. I år 2008 nåede det ned på 6 procent - men i 2009 og 2010 vendte bøtten. Der var nemlig to år i træk, landsdækkende hvid jul.