Sådan kan du tjene penge på at tage på festival i Danmark

Mathias Madsen

150 uger siden

|

22/06/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Manglen på frivillige er i år så stor, at du kan få løn for at tage på festival.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Normalt betaler folk flere tusinde kroner for at komme på festivaler som Smukfest, Roskilde Festival og Tinderbox og opleve koncerter med internationale stjerner som Justin Bieber, Dua Lipa og Ed Sheeran.

Ofte bliver de største og mest populære festivaler hurtigt udsolgt, og derfor plejer det ikke at være noget problem for disse festivaler at finde frivillig arbejdskraft til at stå i boder, tjekke armbånd og lignende, da de til gengæld kan tilbyde en gratis billet til festivalen.

I år er Danmarks to største festivaler, Smukfest og Roskilde Festival, som sædvanligt udsolgt, men flere og flere forsøger uden held at komme af med deres billetter, og andre store festivaler som for eksempel fynske Tinderbox har ikke formået at sælge alle billetter endnu, selvom festivalen løber af stablen denne uge. 

Det gør, at det langt fra er lige så fristende for festivalgængere at bytte deres arbejdskraft for en billet, og det oplever blandt andet Tinderbox ifølge TV2 Fyn

Festivalen, som starter i morgen, torsdag, mangler således cirka 600 frivillige, hvilket svarer til cirka 10 procent af de 6000 frivillige, som de normalt har. 

Det har festivalchef Brian Nielsen udtalt og forklaret, at det formentlig skyldes corona. 

"Vi tror, der er mange, som lige nu er udfordret af en masse arrangementer, som er blevet udsat år efter år. Der er sikkert også mange, der ikke har brugt så mange penge under coronanedlukningerne, som nu prioriterer festen frem for arbejdet på en festival," har han således udtalt. 

Lokker med løn

De store problemer med at skaffe frivillige har fået festivalen til at hyre uddannede og lønnede arbejdere til blandt andet at bygge scener, ligesom de i samarbejde med vikarbureauet Moment forsøger at finde nok ansatte til for eksempel at tjekke armbånd ved at lokke med en timeløn på 140 kroner. 

"Det er en ret stor opgave. Lige nu er vi oppe på, at vi skal finde lidt flere end 250 mennesker," har Simone Persson fra Moment udtalt. 

Der er derfor rig mulighed for at få løn for at tage på Tinderbox, hvis man ønsker det. 

Samtidig er der stadig billetter til salg, hvis man ikke ønsker at arbejde under festivalen.

 

 

 

Ads by MGDK