Se de søde billeder: 'Lille' girafunge kom til verden foran jublende dyrepasser

Skrevet af Morten Larsen

28/10/2016
Foto: Odense Zoo
Foto: Odense Zoo
Det er nok de færreste, der ville bryde sig om at føde et barn med en længde på 170 centimeter, men sådan er det ikke i Odense, hvor den nybagte mor er stolt af sin lille girafunge.

Dagens topnyheder

Tirsdag aften kom en lille girafkalv til verden i Odense Zoo, hvor man nu glæder sig over den nyfødte dyreunge, der vejer 60 kilo og er omkring 170 centimeter høj.

Girafkalven har været ventet længe, og der opstod stor glæde, da dyrepasser Søren Linde kunne aflægge beretning om den lille nye beboer i girafstalden efter fødslen tirsdag aften.

Det er ikke første gang, at nye giraffer ser dagens lys i Odense Zoo.

Den nybagte giraf-mor har tidligere sørget for at øge antallet af de langhalede dyr i fynsk turistattraktion, da det er fjerde gang, hun kælver.

Her er et fotografi af den 'lille' og nyfødte unge:

Foto: Odense Zoo

Både mor og kalv har det godt, og girafkalven er på benene og kan allerede nu ses af publikum, der finder ungen blandt de ældre medlemmer af flokken i den zoologiske haves girafstald.

Der findes færre og færre giraffer i naturen. Bestanden af vildtlevende giraffer er de seneste 10 år faldet med 40 procent.

 

Foto: Facebook

 

Derfor ser zoolog i Odense ZOO, Nina Collatz gerne, at der kommer mere opmærksomhed på girafferne i fremtiden:

- Det er positivt, at der er fokus på elefanter og næsehorn, men vi er desværre ved at miste et andet af savannens ikoniske store dyr. Giraffen er truet af blandt andet krig og mangel på føde og levesteder, da mennesker i langt højere grad bosætter sig de steder, giraffen hidtil har levet, udtaler Nina Collatz, der er zoolog i Odense Zoo.