Seernes hårde kritik nyttet intet: DR fastholder beslutning

Nicolai H

3 timer siden

|

14/05/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Trods kritik fra seere landet over, står DR fast i beslutning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

DR står urokkeligt fast, selv om både kritikere og klagere har stået i kø.

For vil man have fuldt udbytte af DR’s streamingtjeneste DRTV – altså mere end blot de almindelige livekanaler – skal man logge ind.

Det bekræfter DR i et svar til Datatilsynet, som TV 2 via. Ritzau har fået aktindsigt i. Svaret kommer efter, at tilsynet har bedt DR forklare sig nærmere på baggrund af en række klager over netop login-kravet.

Helt konkret betyder kravet, at brugerne skal oprette en profil og angive e-mail og brugernavn, hvis de vil streame programmer on demand. Det har mødt modstand – ikke mindst fordi DR allerede modtager 3,7 milliarder kroner årligt via medielicensens afløser: skattebilletten.

DR forsvarer kravet med, at det muliggør en samlet brugeroplevelse på tværs af enheder og giver adgang til personligt tilpasset indhold, hvis man ønsker det. Derudover mener DR, at login skaber bedre tekniske og analytiske rammer for udvikling og drift – alt sammen inden for rammerne af GDPR.

Ikke alle køber DR’s forklaring. Forbrugerrådet og it-fagforeningen Prosa er blandt dem, der fortsat rynker panden over, at brugerne skal oplyse persondata for at se programmer, de allerede har betalt for.

“Folk har jo allerede betalt én gang for DR med kolde kontanter, så vi mener, at den nye afgivelse af data virker påtvunget i en tid, hvor folk er meget opmærksomme på, hvad deres data bliver brugt til,” siger Peter Grønlund Holm, forbrugerpolitisk rådgiver i Forbrugerrådet.

Hos Prosa undrer man sig over DR’s argumentation om forbedret brugeroplevelse, når det handler om datakrav.

“Så der er ikke noget, der undskylder de nye oplysningskrav til forbrugerne ved at henvise til, at brugerne får en bedre oplevelse,” udtaler politisk rådgiver Ole Tange.

Datatilsynet er fortsat i gang med at vurdere, om DR’s praksis er i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler. DR fastholder, at alt sker inden for GDPR’s rammer – men kampen om login-logikken ser langt fra ud til at være forbi.

Ads by MGDK