Ser du dette opslag på Facebook, så advar personen

Skrevet af Henrik R

08/01/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Er du stødt på en besked, hvor du bliver bedt om at dele og kopiere inden deadlinen i morgen, så fortæl din ven, at han er hoppet med på trenden om at dele en falsk besked.

Dagens topnyheder

De sociale medier er fantastiske til at holde kontakten ved lige med ens venner, men de bruges desværre også løbende til at sprede usandheder eller franarre folk deres penge og informationer.

Senest er der dukket en ny besked op på Facebook, som du formentlig har set på din væg, og hvor du har været i tvivl om, hvorvidt det var sandt eller ej. Du bliver advaret mod, at der er en deadline i morgen, og at du skal have kopieret beskeden og sat den ind på din væg, hvis du vil undgå, at Facebook benytter dine billeder og oplysninger.

Beskeden lyder således:

Deadline i morgen!!! Alt hvad du nogensinde har slået op bliver offentligt fra i morgen. Selv beskeder, der er blevet slettet, eller billeder IKKE er tilladt. Det koster intet for en simpel kopi og paste. Bedre sikker end ked af det. Jeg giver IKKE Facebook eller nogen enheder, der er tilknyttet facebook tilladelse til at bruge mine billeder, oplysninger, beskeder eller opslag, både fortid og fremtid. Med denne erklæring giver jeg facebook besked om, at det er strengt FORBUDT at oplyse, kopiere, distribuere eller foretage andre handlinger mod mig på grundlag af denne profil og/ eller dens indhold. Indholdet af denne profil er privat og fortrolig information. Krænkelse af privatlivets fred kan straffes ved lov (ucc 1-308-1 1 308-103 og rom-statutten) Bemærk: Facebook er nu en offentlig enhed. Alle medlemmer skal slå en seddel op som denne. Hvis du foretrækker det, kan du kopiere og indsætte denne version. Hvis du IKKE offentliggør en erklæring mindst en gang, vil det være tilladt at bruge dine billeder samt oplysninger i din side. Lad være med at dele. Kopier og indsæt.

Svindel og humbug

Overstående besked er naturligvis svindel og humbug, og du får intet ud af at dele overstående besked, udover at signalere til dine venner, at du er alt for naiv. Beskeden er nemlig falsk, og hvis man nærlæser den, vil man kunne se, at der er mange sproglige fejl, hvilket tyder på, at beskeden er maskinoversat fra engelsk til dansk.

Den danske virksomhed CSIS Security Group A/S advarer på sin Facebook-side mod meddelelsen, og de opfordrer til, at man IKKE deler beskeden på sin væg.

Selvom beskeden ikke er farlig, så er man med til at skabe en trend, hvor usandheder bliver spredt på Facebook, og på et tidspunkt kan det være kædebeskeder med links, der kan ende med at koste brugeren penge eller informationer.

De opfordrer derfor til, at man ikke deler beskeden, men i stedet fortæller de venner, der har slået beskeden op, at de skal slette den omgående, da det ikke er sandt.