Signalfejl flere steder: Togene holder helt stille

Skrevet af Mathias Nielsen

25/12/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
DSB melder om signalfejl flere steder.

Dagens topnyheder

Første juledag er DSB ramt af signalfejl flere steder i landet.

Det betyder blandt andet at togene over Storbælt holder helt og aldeles stille. DSB oplyser til TV 2, at det skyldes en signalfejl på Korsør Station.

Banedanmark er på vej for at udbedre fejlen, men man kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om hvornår driften er oppe at køre igen.

DSB oplyser yderligere, at den såkaldte rejsegaranti træder i kraft i tilfælde af mere end 30 minutters forsinkelse på grund af driftsforstyrrelse.

Garantien giver mulighed for økonomisk bistand.

Det kan enten være en ny billet til samme strækning eller penge på kontoen, hvor beløbet afhænger af forsinkelsens omfang.

Folk med orange billetter kan grundet situationen bruge biletten hele dagen.

Man skal blot købe en ny pladsbillet.

Også i Jylland har der været udfordringer med togdriften 1. juledag.Her har der været fejl på signalerne ved Fårup mellem Randers og Hobro.

Fejlen betyder, at togene kører langsomt mellem de to stationer og det påvirker togtrafikken mellem Aalborg og Aarhus.

Der kan derfor blive op mod 60 minutter forsinkelse.

Togene, der skal videre mod Fyn og Sjælland vil også blive berørt, men omfanget her er fortsat ukendt.