Silkeborg Kommune søger unge til særligt arbejde: Tjen 1100 kroner på én dags arbejde

Danmark er (heldigvis) et demokrati, hvor retssystemet derfor naturligvis spiller en vigtig rolle. 

For at det danske retssystem kan fungere, kræver det dog, at danskerne melder sig som lægdommere; det står i Grundloven. 

Det er noget, som stort set alle, der er fyldt 18 år, kan blive, og i den stilling skal man sammen med juridiske dommere dømme i sager om alt fra tyveri og hærværk til vold eller drab. 

Lægdommere er med til at sikre, at den brede befolkning har noget at skulle have sagt i retssystemet, og derfor er det også vigtigt, at Danmarks lægdommere rent faktisk afspejler befolkningen. 

Men det er ikke tilfældet i øjeblikket. 

Ifølge TV2 Østjylland mangler der nemlig unge lægdommere, og derfor forsøger Silkeborg Kommune nu at hverve lægdommere på ungdomsuddannelserne i kommunen. 

Og den ide bliver taget godt imod på Handelsgymnasiet College360. 

“Jeg tænkte, at den sidder lige til højreskøjten, fordi vi her på handelsgymnasiet har jura som et af vores profilfag. Vi er en uddannelsesinstitution, men vi vil også gerne være med til at være en dannelsesinstitution, så jeg vil gerne være med til at opfylde den del af vores forpligtigelse også,” har Jens Ditlev Hansen, der er rektor på gymnasiet, således udtalt. 

Særligt de unge er underrepræsenteret

Det er aldersgruppen 18-30 år, der er mest underrepræsenteret blandt lægdommerne i Danmark, men særligt de 18-årige mangler. 

Og selvom nogle måske vil mene, at 18-årige alligevel er for unge, så mener Jakob Mørk Christensen, der underviser i erhvervsjura på Handelsgymnasiet College360, at det er en god ide at lade 18-årige engagere sig. 

“Vi har jo faget erhvervsjura, så der er mange elever, der interesserer sig for det her felt og dermed kunne komme ud og få noget praktisk erfaring med retssystemet,” har han således udtalt, og Mikkel Jordhøj Lejsgaard, der er elev på gymnasiet, giver ham ret. 

Han har således udtalt: “Så kan man derfra finde ud af, om det er noget, man har lyst til at arbejde videre med.”

Bjørn Elmquist, der er formand for Retspolitisk Forening, har ligeledes udtalt, at det er helt essentielt, at unge også er lægdommere. 

“Det her handler om den folkelige forankring af domstolene. Altså forankringen i befolkningen og deltagelsen. Der står i vores grundlov, at der skal være almindelige mennesker med til at afgøre straffesager […],” har han således forklaret.

Fridag og løn

Når man søger som lægdommer, sidder man ifølge De Danske Domstole i fire år af gangen, men man har efter de fire år mulighed for at søge igen. 

Det er fire år med spændende oplevelser, som kan give god erfaring, og derudover er det også forholdsvis godt betalt. 

At være lægdommer giver nemlig 1100 kroner pr. dag, man bliver indkaldt, ligesom man får yderligere 120 kroner pr. nat, hvis man er borte fra sin hjemmeadresse i flere dage. 

Ydermere får man kørselspenge, hvis man har mere end tre kilometer til retten, og så er man også sikret, at have fri til at deltage. 

Når man er lægdommer, har man nemlig pligt til at møde om, hvis man bliver indkaldt, og ens arbejdsgiver skal derfor give en fri.