Skal fynboerne bekymre sig om at ulvene kommer over fra Jylland? Forsker har et klart svar

Nicolai H

3 timer siden

|

10/05/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Skandinaviens førende ulveforsker har kigget på de danske ulves chancer for at sprede sig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danskere, især jyder, kan mærke pulsen stige, når snakken falder på ulve.

Rovdyrene, der siden 2012 har sneget sig ind i den danske natur, splitter befolkningen. På den ene side ses de som et sundt tegn på vildere natur. På den anden som en direkte trussel mod får, kæledyr – og trygheden i baghaven.

I øjeblikket summer debatten i Jylland. Flere ulveangreb på husdyr og observationer tæt på beboede områder får frygten til at brede sig, mens andre mener, at det er naturens orden, der vender tilbage.

Lillebælt er ingenting

Mens jyderne diskuterer, ser fynboerne og sjællænderne det hele an fra sofaen. Men måske ikke længe. Ifølge Olof Liberg, Skandinaviens førende ulveforsker, er det kun et spørgsmål om tid, før ulven også sætter sine poter på Fyn:

"Der går ikke mange år, før I også har ulve på Fyn. Det er min prognose. Lillebælt er ingenting for ulvene. De kilometer svømmer de let. Det er overhovedet ikke noget problem for dem," fortæller han til Jyllands-Posten.

Med en dansk bestand, der nu tæller 42 ulve og hvalpe, er antallet højere end nogensinde før. Nye regler tillader nu nedskydning af ulve, hvis de ses bag et ulvesikkert hegn – eller hvis de første gang bevæger sig ind i bymæssig bebyggelse.

Fyn er kun et spørgsmål om tid

Nogle steder ses ulven som en potentiel berigelse. Naturvejleder Emil Sanderhoff på Fyn har svært ved at skjule sin begejstring over tanken om, at rovdyrene kan være på vej over bæltet:

"På et tidspunkt vil bestanden simpelthen være for stor i Jylland, og så vil de jo blive nødt til at sprede sig ud til nye jagtmarker. Det glæder jeg mig personligt til, for vi mangler et toprovdyr her på Fyn."

Fyn har, ifølge naturvejlederen, rigeligt med mad at tilbyde de potentielle nye beboere: masser af dådyr, rådyr og store skovområder, især i det sydfynske.

Ads by MGDK