Skat har fået oplysninger: Nu går de efter disse danskere

Henrik Rothenbücher

251 uger siden

|

10/02/2020
Indland
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Skattestyrelsen har fået nye oplysninger, og de sender derfor breve ud til flere tusinde danskere i dag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvert år kommer der nye tjenester til, hvor danskerne kan tjene penge. Det er dog ikke altid, at Skat har adgang til disse tjenester, og dermed er det et område, hvor danskeren ‘let’ vil kunne tjene sorte penge.

Skattestyrelsen gør dog alt for at få disse informationer, og nu er det lykkedes dem at få informationer fra AirBnb om de borgere, der i løbet af det sidste halve år i 2019 har lejet deres bolig ud.

Skattemyndighederne har pligt til at underrette borgerne om, at de har modtaget oplysningerne, og derfor sender Skattestyrelsen præcist 6.355 breve ud i dag, som borgerne kan læse i deres E-boks.

Det skriver Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

“Oplysningerne vi får fra Airbnb er uden personnumre, og vi er derfor i gang med at identificere de borgere oplysningerne vedrører, og det har vi foreløbig kunne på de ca. 6.000 borgere, der nu modtager et brev,” fortæller Karoline Klaksvig, der er underdirektør i Skattestyrelsen.

Disse borgere vil få et brev

De personer der modtager et brev, vil være personer der i perioden 1. juli til 31. december 2019 har lejet deres bolig ud.

“Det er vigtigt for Skattestyrelsen at have de rigtige oplysninger for at hjælpe borgerne med at betale de korrekte skatter og afgifter, og derfor vil Skattestyrelsen gerne samarbejde med så mange deleøkonomiske virksomheder som muligt,” fortæller hun.

Den indkomst man får ind ved at leje sin bolig ud, er skattepligtig, og derfor er det vigtigt, at man opgiver de indtægter man har fået. Ellers ender det med et større skattesmæk fra Skattestyrelsen.