Skat med melding til danskerne: Nu er det sidste chance

Skrevet af Henrik R

13/01/2020
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Det er sidste chance for danskerne, hvis de vil have den rette løn udbetalt i januar. Den besked har Skat i dag sendt ud.

Dagens topnyheder

‘Det er sidste chance’

Sådan lyder meldingen i dag fra Skattestyrrelsen i en pressemeddelelse. Årsagen skyldes, at vi er startet på et nyt år, og hvis du skal have udbetalt den rette løn i slutningen af januar, så skal du rette din forskudsopgørelse nu.

En korrekt forskudsopgørelse sikrer nemlig, at du får udbetalt den rigtige løn til sidst på måneden, og det har du lige præcis indtil den 15. januar til at få gjort.

Gør du det første efter denne dato, så vil ændringerne først træde i kraft i februar, og det kan betyde, at du enten får alt for meget eller alt for lidt udbetalt i løn.

“Det er ved at være sidste chance for at nå at rette forskudsopgørelsen for 2020, hvis den skal gælde, når arbejdsgiveren laver lønnen for januar. Forkerte tal og oplysninger i forskudsopgørelse kan i de værste tilfælde betyde, at man får flere tusind kroner enten for lidt eller for meget udbetalt,” lyder det fra Karoline Klaksvig, der er underdirektør i Skattestyrelsen.

Skal du være særligt opmærksom?

De personer der bør være særligt opmærksomme, er de personer, hvor der er sket store ændringer i forhold til sidste år.

Det kan være, at du har skiftet job, startet på studie eller måske har fået ny bolig. Herunder kan du se, hvilke personer der skal være særligt opmærksomme på deres forskudsopgørelse.

Det er personer der f.eks. har:

  • Nyt hus – fradrag for renteudgifter og betaling af ejendomsværdiskat

  • Omlægning af realkreditlån, hvor renteudgifterne ændrer sig

  • Nyt job, hvor lønnen stiger eller falder

  • Ny vej til arbejde, så kørselsfradraget ændrer sig

  • Ny udlejning af bolig

  • Nyt firma

  • Nygift eller nyskilt

Det tager typisk ikke mere end 10 minutter at få rettet sin forskudsopgørelse, så gør det hellere, inden det er for sent.