Skat melder ud: Over 30.000 danskere har valgt at gøre det

Foto: Shutterstock

Mere end 30.000 danskere har i valgt at gøre det, og det vækker bekymring hos regeringen.

Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere, ROFUS, blev oprettet i 2012. Siden er antallet af tilmeldte steget år for år. Dette er også tilfældet for 2021, hvor de seneste års stigning på 4.000 tilmeldte årligt ser ud til at fortsætte.

Det er fortsat de unge mænd, der hovedsageligt vælger at udelukke sig fra spil.

Læs også

Esben Dalgaard deler før- og efterbillede: Næsten ikke til at kende

”Det er bekymrende tal, som regeringen ser på med stor alvor. Det er helt tydeligt, at der er én demografisk gruppe, nemlig unge mænd, der er langt mere udsat ift. spil end resten af befolkningen. Og vi ved, at spilproblemer ofte har voldsomme konsekvenser for både dem selv, deres fremtid og deres familier,” siger skatteminister Morten Bødskov. 

Pt. er 30.451 danskere registreret i ROFUS. 76 pct. af de registrerede er mænd, og 26 pct. er mænd i alderen 20 til 29 år. Denne overrepræsentation af unge mænd går igen i data fra Spillemyndighedens hjælpelinje, StopSpillet, hvor danskere med spilproblemer kan ringe ind.

 

Her er det i høj grad også unge mænd, der søger om hjælp, og ofte har de haft deres debut med pengespil, da de stadig var under 18 år. 

”Vi ved, at der er en sammenhæng mellem at have en tidlig spildebut, og at udvikle spilproblemer og spilafhængighed senere i livet. Jeg er derfor glad for, at vi netop har indgået en politisk aftale om et spilkort, som skal forhindre mindreårige i at spille og beskytte de udsatte spillere langt bedre, end det er tilfældet i dag. Udover spilkortet har regeringen flere forslag på vej, som skal styrke både kontrollen og forbrugerbeskyttelsen på spilområdet,” siger skatteminister Morten Bødskov.

Læs også

En ting nægtede Puk Elgård at gøre i Go' Morgen Danmark

 

 

Dagens Gossip