Smuk hyldest: Studenter besøgte kammerats gravsted med hans studenterhue

Skrevet af Nicolai Busekist

26/06/2021
Foto: Privat/Facebook
Foto: Privat/Facebook
På rørende vis fik Andreas Byskov Sarbo sin studenterhue af hans klassekammerater, der standsede på Bispebjerg Kirkegård med studentervognen.

Dagens topnyheder

De nyudklækkede studenter fra 4.U – Team Danmark-klassen – måtte fejre deres studenterhuer, uden en af deres klassekammerater. Andreas Byskov Sarbo mistede på tragisk vis livet i en alder af kun 18 år, og nåede derfor aldrig at få sin hue.

For at ære deres gode ven holdt de ind ved Bispebjerg Kirkegård, hvor Andreas ligger begravet. 

Det fortæller Andreas' far i et opslag på Facebook, hvor han har hylder de unge studenter, der mente, at Andreas naturligvis også skulle være en del af deres studenterrute fredag. 

"De største oplevelser kommer nogle gange, når vi tør holde hovedet højt og gå ind i det, som ikke er let," skriver Mikkel Irminger Sarbo, der er far til Andreas, i sit opslag på Facebook. 

Faderen kalder klassekammeraternes tur forbi Andreas' gravsted samt deres beskeder i huen og udsmykning af graven for beundringsværdig. 

"Han er deres klassekammerat og en levende del af deres fællesskab – også selvom hans fravær har været til den høje side de seneste år," tilføjer Andreas' far også i sit opslag.

Mikkel Sarbo har også delt en række billeder fra studenternes fejring, hvor man blandt andet kan se den festligt udsmykkede lastbil, der holder ved en af indgangene til Bispebjerg Kirkegård. 

Her ses det også, at der er flere af eleverne, der er meget berørte over besøget, hvorfor flere holder om hinanden. 

Studenterne fra 4.U har haft udsmykning med til gravstedet, hvorfor der nu hænger både flag, bannere og blomster ved Andreas' gravsted, som er udformet et cykelhjul. Derudover har de også medbragt en hue, som de alle har skrevet en besked til Andreas i. 

"Kæreste 4.U – Tusinde tak for denne mindeværdige oplevelse og kæmpe tillykke med eksamen! – I er fantastiske repræsentanter for den danske ungdom og har i den grad fortjent at blive fejret," slutter faderen sit opslag af.

Andreas Byskov Sarbo, der var et lovende cykeltalent og landholdsrytter, mistede på tragisk vis sit liv i 2019, da han blev påkørt af en bilist på en enkeltstart.