Snog er flyttet ind hos Ib på Bornholm: Har fundet en usædvanlig kæreste i drivhuset

Skrevet af Ninna Andreasen

11/10/2016
– Jeg er spændt på, om der bliver 10 meter ekstra slange ud af det, lyder det fra Ib Larsen.

Dagens topnyheder

Der findes mange umage par, men de to, som har fundet sammen på Bornholm, har vækket en del muntre grin.

I Ib Larsens drivhus i Allinge flyttede der nemlig en snog ind i weekenden. Den har tilsyneladende fundet sig rigtig godt tilrette, skriver Bornholmsk Tidende

Den bor under en plastbakke og ser ud til at have fundet kærligheden i form af en vandslange.

(Artiklen fortsætter under billedet)

– Jeg er spændt på, om der bliver 10 meter ekstra slange ud af det. Man kan jo tage fejl. Han får nu lov at bo der hele vinteren ganske gratis, fortæller Ib Larsen.

Snogen er ikke en giftig slange. Den kan kendes fra hugormen på sine to gule pletter i nakken.

Mange danske øer har ingen snoge, men Bornholm er altså en undtagelse.