Spillede en stor rolle i Mia-sagen: Nu er Danmarks bedste politihund død

Kamille Isaksen

3 timer siden

|

22/05/2025
Indland
OBS - Genrefoto: Presse-fotos-dk
OBS - Genrefoto: Presse-fotos-dk
Danmarks bedste hund er gået bort efter kort tids sygdom.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter 12 års tro tjeneste er en af landets mest erfarne og højt respekterede politihunde gået bort.

Torsdag måtte Karsten Hav, hundefører ved Nordjyllands Politi, tage en vemodig afsked med sin firbenede makker, Thor.

Thor blev født og trænet til politiets tjeneste og har i otte år været blandt de mest betroede gruppe 1-politihunde i landet – en eksklusiv enhed, som tilkaldes ved de mest alvorlige forbrydelser som drab, voldtægter og forsvindinger.

Sådan skriver TV 2 Nord.

I november 2024 blev Thor hædret som Danmarks bedste politihund, og den titel havde han i høj grad fortjent.

Med sin skarpe næse og urokkelige ro har han ydet en enestående indsats i mange af Nordjyllands mest alvorlige sager.

En livsvigtig opgave

Thor var ikke bare en dygtig sporhund. Han har også reddet menneskeliv.

Ved en særlig indsats i Frederikshavn fandt han en forsvundet, hjerneskadet kvinde, som lå alene og nedkølet bag et skur på en nedlagt ejendom.

Da ambulancen ankom, lød meldingen, at hun ikke ville have overlevet natten uden Thors indsats.

Sammen har Karsten og Thor patruljeret gaderne, søgt efter spor i skove og på marker – og ikke mindst spillet en vigtig rolle under Mia-sagen, hvor Thor var med til at finde afgørende beviser.

I dag findes der omkring 350 tjenestehunde i Danmark – men kun 30-35 er gruppe 1-hunde. Thor var blandt de allerbedste.

Karsten Hav bekræfter, at han senere vil få en ny hund.

Ads by MGDK