Stor politiaktion: Over 130 anholdte

Skrevet af Mathias Nielsen

05/01/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Dansk politi har torsdag foretaget en lang række anholdelser i en stor sag, som omhandler hvidvask af penge. Over 130 personer er således blevet anholdt.

Dagens topnyheder

Dansk politi har torsdag den 5. januar 2023 anholdt intet mindre end 135 personer i en stor og omfattende sag, som omhandler hvidvask af penge.

Mere konkret stammer pengene fra svindel af ældre borgere, oplyser ledende politiinspektør fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), Torben Svarrer, på et pressemøde torsdag eftermiddag. Det er NSK, som har stået for sagen.

- Vi har anholdt 135 personer, men mistænker at cirka 200 personer skal sigtes i sagen. Nogle er også sigtet uden endnu at være anholdt. Aktionen er stadig i gang flere steder i Danmark, siger Torben Svarrer ifølge TV 2.

Alle 135 personer er blevet anholdt torsdag, hvor mere end 600 politifolk har været i aktion. Der er altså tale om en meget stor og koordineret politiindsats.

De sigtede personer er mistænkt for at være blevet brugt som såkaldte muldyr - det vil sige, at de har stillet deres bankkonto til rådighed for at kriminelle bagmænd har kunne hvidvaske ulovligt tjente penge.

Muldyrene er altså ikke bagmænd for de handlingerne, som har generet de penge, der er blevet hvidvasket. Alligevel er de medskyldige, fordi de altså har medvirket til hvidvask.

Torben Svarrer forklarer, at politiet er kommet på sporet af sagen, fordi man i 2022 har registreret en stor stigning i "kontaktbedrageri".

- Det er typisk ældre mennesker, der bliver ringet op af nogle personer, som virker ekstremt venlige. De beder de ældre om at udlevere kontaktoplysninger og bankoplysninger og får derigennem adgang til deres konto, siger han og fortsætter:

- Dem, der ringer til de ældre, er typisk ikke dem, der får pengene over på deres konto. De agerer mulddyr.