Stor stigning i tyverier: Lås brænde, træpiller og brændstof inde

Foto: Shutterstock

Inflationen har fået tyve til at få øjnene op for en helt ny form for tyvekoster.

Normalt går tyve efter værdigenstande som smykker, penge, elektronik, designermøbler og guld, men tiderne har ændret sig. 

Danskerne oplever nemlig lige for tiden en tårnhøj inflation, som særligt har ramt priserne på brændstof, gas, el, brænde og træpiller, og derfor har mange tyve fået øjnene op for en ny form for tyvekoster.

Læs også

Royal Unibrew melder ud: Billige drikkevarer til danskerne

Det skriver TV2

Ifølge mediet anbefaler forsikringsselskaber derfor nu, at man låser sit brænde og sine træpiller inde, hvis man ikke vil risikere, at det bliver stjålet. 

Forsikringsselskabet Topdanmark har for eksempel på én uge haft hele 10 anmeldelser om tyveri af brænde og lignende, hvilket er en stigning i forhold til tidligere. 

Rasmus Ruby-Johansen, der er direktør for skade i Topdanmark, understreger dog, at der for eksempel stadig er langt flere cykel- end brændetyverier. 

Det betyder dog ikke, at man ikke skal holde øje med sit brænde. 

"Det skyldes de høje energipriser, og at der er stor efterspørgsel efter alternative varmekilder som træpiller og brænde," har Ruby-Johansen således forklaret og uddybet, at der altså bliver stjålet mere brænde end normalt, og det er ikke kun træet, som står for skud. 

Ifølge en opgørelse fra Rigspolitiet er antallet af anmeldelser om brændstoftyveri nemlig eksploderet de seneste par måneder.

Fra marts til august blev der således anmeldt hele 636 benzintyverier, hvilket er tæt på tre gange så meget som i hele 2021. 

Her blev der 'kun' anmeldt 215 benzintyverier på ét helt år. 

Sikrer dig mod energityveri

Hvis du gerne vil være sikker på at beholde dit brændstof, brænde eller dine træpiller, kommer her fem gode råd fra GF Forsikring til at undgå energityveri:

  • Parker bilen i garagen eller så tæt på bebyggelse og lys som muligt. Det besværliggører brændstoftyvens arbejde.
  • Lad ikke paller med træpiller eller brænde stå på gaden eller i indkørslen. Få pallerne indenfor eller flyt dem til et sted, hvor nysgerrige blikke ikke kan se dem. 
  • Sørg for at låse dit brænde inde. 
  • installér lys med bevægelsessensorer nær din brændestabel. Det afslører, hvis der kommer ubudne gæster. 
  • Aftal med naboer, at i holder et vågent øje med hinandens udendørsarealer - særligt i sommerhusområder. 
Læs også

Apple-chef fyret efter udtalelse: 'Jeg gramser på kvinder med store babser'

 

 

Dagens Gossip