Storbritannien forlader EU i nat: Det får det af konsekvenser for dig

Skrevet af Henrik R

31/01/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Skal man have visum for at flyve til London? Koster det mere at handle på nettet fra England, og kan man stadig bruge sit mobildata? I nat forlader Storbritannien EU, og det får konsekvenser for dig.

Dagens topnyheder

Nu sker det endelig. Det såkaldte ‘Brexit’ har været længe undervejs, og efter flere år med diverse afstemninger, er det endelig blevet en realitet, at Storbritannien forlader EU, og det sker når klokken viser 00.00 lokal tid.

Men hvad betyder det egentlig for dig og mig, at Storbritannien forlader EU? Skal man pludselig til at ansøge om visum, hvis man gerne vil en sviptur til London? Er det stadig muligt at flytte derover, og hvad med varer købt på nettet fra Storbritannien.

Du får svar på det hele herunder.

Det første år sker der ikke noget

Selvom Storbritannien forlader EU i nat, så er det ikke noget, du vil komme til at mærke til lige med det samme. EU og Storbritannien er nemlig blevet enige i en overgangsperiode, hvor tingene forbliver som de er nu.

Sådan vil det mindst være året ud, og derfor vil der fortsat være de samme rettigheder, som EU-borgere har i dag.

Andre boller på suppen i 2021

Når 2020 bliver til 2021 vil der dog træde nye regler i kraft. Det vi allerede ved nu, er, at danskere der vil bosætte sig i England, skal gøre det før den 1. januar 2021, hvis de efterfølgende vil have de samme rettigheder, som de har nu.

Du kan fortsat bruge din telefon i Storbritannien, uden at der er de store omkostninger ved det. Det kommer dog højst sandsynligt til at ændre sig fra den 1. januar 2021, hvor din data ikke længere vil gælde i eksempelvis London.

Det forventes også, at hvis du køber en pakke på Amazon.co.uk, så vil du komme til at skulle betale told for din pakke. Det skyldes, at Storbritannien ikke længere vil være en del af EU-reglerne, og derfor blive det altså dyrere at handle på britiske hjemmesider.