Det vakte først stor glæde, og derefter store frustrationer, da genåbningen ser ud til at blive udskudt.
Lige nu læser andre
Fire af landets største zoologiske haver stod klar til slå dørene op igen pr. 1. maj 2020. Det betyde, at de om blot otte dage ville åbne haverne op igen og modtage gæsterne. Det er på trods af, at store dele af Danmark fortsat er lukket ned på grund af coronavirussen.
Årsagen til den kommende åbning skyldes, at Rigspolitiet har skrevet, at zoologiske haver ville have mulighed for at åbne op igen, så længe de overholder myndighedernes retningslinjer.
“Ja, zoologiske haver, safariparker og forlystelsesparker må gerne holde åbent, og man må gerne besøge dem. Der må dog ikke inde i zoologiske haver, safariparker eller forlystelsesparker afholdes eller deltages i arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der deltager mere end 10 personer.” lød det ifølge Rigspolitiet.
Det fik armene helt op hos indehaverne af de danske zoologiske haver, der med det samme gik i gang med at planlægge åbning til den 1. maj.
I går kom armene dog hurtigt ned igen, da erhvervsminister Simon Kollerup og justitsminister Nick Hækkerup udtalt, at de ikke kunne anbefale, at zoologiske haver og forlystelsesparker åbner op den 1. maj.
“På nuværende tidspunkt er det således sundhedsmyndighedernes vurdering, at det af hensyn til at undgå ukontrolleret smittespredning vil være uhensigtsmæssigt at åbne forlystelsesparker og zoologiske haver, som hidtil har været lukket,” lød det fra erhvervsministeren Simon Kollerup ifølge Rizau.
Åbner de op eller ej?
Den udmelding har skabt en hel del frustrationer hos indehavere og direktører af de danske zoologiske haver, der nu står lidt i vildrede over, hvad der kommer til at ske.
Til TV2 fortæller administrerende direktør i Odense Zoo, Bjarne Klausen, at de netop have sat hele maskineriet i gang.
“Vi har lige sat hele maskineriet i gang. Vi har kæmpet for at gå haverne igennem for at finde ud af, hvordan vi skal anvise til at have to meters afstand, hvilke huse der skal være ensrettede, vi har gennemgået toiletter og forsøgt at finde ud af, hvor der skal være håndsprit,” lyder det fra Bjarne Klausen.
Nu er det så op til de individuelle zoologiske haver at vælge, hvad de vil gøre. De har nemlig lov til at åbne op igen den 1. maj, men eftersom det ikke kan anbefales, er det ikke sikkert, at dette kommer til at ske.