Storebæltsbroen slår alarm: Disse dage skal du være opmærksom

Foto: Shutterstock.com

Storebæltsbroen melder ud, at der kommer til at være trængsel. Derfor bør du være opmærksom på disse dage.

Nu fortæller Storebæltsbroen, at det kan være nødvendigt at væbne sig med tålmodighed, hvis man er en af de ferietrafikanter, der planlægger at krydse broen.

"Sidste skoledag på fredag markerer som altid start på ferietid og dermed også rejseaktiviteter. Selvom der denne sommer er ganske få covid-19 restriktioner, forventes mange også i år at holde ferie i Danmark. Det betyder ekstra trafik på vejene og således også over Storebæltsbroen, hvor særligt lørdagene bliver travle," lyder det fra selskabet bag Storebæltsbroen i en pressemeddelelse.

Læs også

Elvira Pitzner: Jeg føler mig som en ægte araber

Der forventes mest trafik på lørdage alle weekender i juli og den første weekend i august i timerne mellem kl. 10 og kl. 15. Søndagene i uge 30 og 31 vil ligeledes være travle mellem kl. 14 og kl. 18. De første weekender er der mest pres på trafikken i retning mod Fyn/Jylland, mens der de sidste weekender er flest biler i retning mod Sjælland.

Forbered dig hjemmefra

For at undgå ekstra ventetid på turen er det en god ide at betale med bizz eller nummerplade i de grønne Ekspresbaner, hvor hastigheden er sat op til 50 km/t.

"Ud over at undgå den ekstra ventetid, så får man også den billigste tur over broen og sparer mindst 50 kr. pr. tur. Det er lige til en ekstra ferie-is," siger chef for betalingsanlægget Jens Kjær Nielsen, og fortsætter

"Det er dog vigtigt at være godt forberedt på turen hjemmefra. Tjek altid, at betalingskortet er opdateret. Så er man sikker på, at bizz eller nummerplade virker, når man kommer til betalingsanlægget."

Det er stadig muligt at få en nummerpladeaftale inden sommerferien. Den kan nemlig benyttes til betaling allerede 20 minutter efter, den er oprettet.

Storebælts betalingsanlæg er opgraderet med ny teknologi, så der nu er selvbetjening i både kort- og kontantbanerne. Der er fortsat hjælp at hente ved et tryk på den røde ”hjælp-knap”. I den anden ende sidder nemlig en medarbejder klar til at få trafikanterne sikkert gennem anlægget og videre på turen.

Læs også

Fik selfie med prinsesse Isabella i Parken: Sådan gik det til

 

 

 

Dagens Gossip