Stort drama i København: Togtrafikken stoppet

Skrevet af Emil Martesen

05/01/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tidligt i morges udspillede der sig et kæmpe drama på en station i København.

Dagens topnyheder

“Vi er lige nu til stede ved et knivstikkeri ved Jyllingevej Station, hvor en mand er blevet såret og vurderes alvorligt tilskadekommen. Umiddelbart vurderer vi ikke, at sagen hænger sammen med den seneste tids knivstikkerier”. 

Sådan lyder det fra Københavns Politi på det populære sociale medie Twitter. 

Desuden skriver de også, at de modtog anmeldelsen kl. 7.41 og i skrivende stund er der gang i undersøgelser på gerningsstedet. 

Det betyder også, at togdriften er indstillet, hvorfor der er opsat afspærringer i området. 

DSB har også løftet sløret for, at der ikke kører nogen S-tog mellem Vanløse og Husum i kølvandet på knivstikkeriet. 

De oplyser også, at særligt linje C er påvirket, altså linjen, der kører mellem Frederikssund og Husum og igen mellem Klampenborg og Vanløse/Valby. 

De skriver også, at der er bestilt togbusser, så de rejsende forhåbentligt snart kan se frem til at komme videre. 

Offeret af knivstikkeriet skulle eftersigende være alvorligt tilskadekommen. 

Gerningsmændene meldes også stadig på fri fod, og det er for tidligt at sige noget om, hvad der ligger til grund for hændelsen.