Stort nedbrud over hele landet: NemID er nede

Skrevet af Mathias Nielsen

10/06/2022
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Fredag er NemId ramt af nedbrud.

Mest læste i dag

NemID er fredag formiddag ramt af tekniske problemer. Det betyder, at kunderne ikke kan logge på hjemmesider som kræver NemID. Ej heller kan man anvende nøgleappen. Det bekræfter pressechef i Nets, Peter Glüsing, over for B.T.

»Vi kender endnu ikke årsagen, men vores teknikere arbejder hurtigt og målrettet på at få problemet løst,« siger han og beklager samtidig de gener, det giver for kunderne.

Det vides ikke præcist, hvor mange brugere der er berørte af fredagens nedbrud, men Nets antager, at det gælder alle NemID-brugere.

Dog er arvetageren MitId ikke ramt af noget nedbrud, hvilket derfor kan være en alternativ løsning, hvis du altså har oprettet sådan et.

Nets oplyser desuden, at trafikken i MitId er stigende under nedbruddet.

Det er endnu uvist, hvornår NemID fungerer igen, men der er ny status på situationen klokken 11 fredag.

Det er ikke længe siden, at også MitId havde problemer med at brugerne kunne logge på diverse steder.