Styrelse advarer: Roskilde Festival kan ende i ren kaos

Skrevet af Mathias Nielsen

17/06/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det længeventede jubilæum er ikke uden udfordringer.

Dagens topnyheder

Efter 2 somre uden festival er tiden nu endelig til musik, dans og øl igen. Årets første festivaller er for længst løbet af stablen, men den helt store Roskilde Festival er stadig lige om hjørnet. I år vil det være 50. gang at Roskilde Festival løber af stablen.

Onsdag den 29. juni starter det officielle musikprogram, som kører frem til fredag aften/nat. Derfor skal de fleste af festivalens gæster hjem lørdag den 2. juli.

Det giver normalt et stor trafikalt pres på vejene i og omkring Roskilde samt i togene fra Roskilde station.

I år vil denne udfordring dog få et lille tvist, som desværre ikke vil gøre problemet mindre. I år falder det nemlig sammen med Tour de France, hvorfor presset bliver endnu større.

Det får nu Vejdirektoratet til at komme med en opfordring til de kommende festivalgæster: Køb billet til tog og måske også pladsbillet i rigtig god tid. 

”Når to så store begivenheder finder sted klos op ad hinanden, og hundredtusindvis af mennesker begiver sig ud i trafikken på samme tid, kan man ikke undgå, at vejene bliver fyldt til bristepunktet. Lad mig sige det kort: Folk kommer til at holde i kø. Lørdag den 2. juli bliver en trafikal gyser, men vi har forberedt os på det meste, og hvis bare folk tanker lidt tålmodighed på hjernen fra morgenstunden og hjælper hinanden ude i trafikken, er jeg sikker på, at det kommer til at gå godt,” siger afdelingsleder Søren Carlsen Kjemtrup, Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet opfordrer gæster til Roskilde Festival og øvrige trafikanter til at sætte ekstra tid af til rejsen og følge Vejdirektoratets trafikråd på dagen.

Det er særligt dagene den den 25. juni, den 29. juni og ikke mindst lørdag den 2. juli, at presset forventes størst.