Sundhedsstyrelsen med opfordring: Drop alkohol på ungdomsuddannelserne

Mathias Nielsen

144 uger siden

|

03/08/2022
Indland
Foto: Arkiv
Foto: Arkiv
Sundhedsstyrelsen kommer i et brev med en række forslag, som skal ændre alkoholkulturen blandt landets unge.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Snart starter flere tusind unge på en ungdomsuddannelse i Danmark. Starten på en ungdomsuddannelse er for mange lig med en del fester og dermed også indtag af meget alkohol.

Alle ved at alkohol er usundt for kroppen. Især i store mængder. Derfor forsøger Sundhedsstyrelsen nu at åbne op for, at alkohol og sociale arrangementer på landets ungdomsuddannelser ikke nødvendigvis behøver hænge sammen.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i et brev til direktører og rektorer på landets gymnasier og erhvervsskoler. Her præsenteres en række forslag til at ændre reglerne på skolerne, så alkoholen kommer til at fylde mindre til fester og andre arrangementer.

Et af forslagene omhandler at forbyde alkohol til fester fra skolestart og frem til efterårsferien, såleds at de nye elever kan lære hinanden at kende, dog uden at skal ske gennem indtag af alkohol.

I brevet foreslås det også, at studieture og andre arrangementer på skolen gøres 100 procent alkoholfri. Desuden opfordrer Sundhedsstyrelsen skolerne til at forbyde salg af alkoholiske drikke med en alkoholprocent på over 5.

Baggrunden for opfordringen er Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger om unges indtag af alkohol, som blev meldt ud i foråret 2022. I de nye anbefalinger fraråder Sundhedsstyrelsen alle unge under 18 år at drikke alkohol, da det skader hjernens udvikling.

Samtidig øger alkohol risikoen for ulykker, vold og uønsket sex, lyder det.

Ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, så dør der i gennemsnit én ung om måneden i Danmark som følge af alkoholindtag, skriver Berlingske.

Ads by MGDK