Tilbagekalder 'kød' solgt i supermarkeder over hele landet: Spis det ikke

Skrevet af Henrik R

03/08/2022
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Supermarkeder over hele landet tilbagekalder aftensmadsfavoritter.

Dagens topnyheder

Flere danskere indfører kødfri dage, men hvis du har planer om at lave plantebaseret kød til aftensmad, og allerede har handlet ind til, bør du undersøge, hvilken fødevare, du har stående i køleskabet, inden du sætter tænderne i den.

Planteslagterne ApS har netop udsendt en pressemeddelelse, hvor de tilbagekalder Svampebøffer og Dild-deller, som er solgt i supermarkeder over hele landet.

De berørte produkter er følgende:

Svampebøffen 

Nettoindhold: 200 g, Batch: 5000070722, Bedst før-dato: 07.08.2022 og EAN: 5715051000620.

Dild-dellen

Nettoindhold: 220 g, Batch: 024002K060822, Bedst før-dato: 06.08.2022 og EAN: 5715051000194.

Svampebøffen er solgt i ​Coop.dk MAD, Dagli'Brugsen, Irma, SuperBrugsen og i Kvickly, mens Dild-dellen er solgt i Coop.dk MAD, Irma, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Fakta og i Coop365.

Begge familiefavoritter er solgt i hele landet.

Årsagen til tilbagekaldelsen skyldes, at der risiko for mug i produkterne, hvorfor de er uegnet som fødevare. Hvis du føler dig syg efter indtag af de nævnte fødevarer bør du kontakte egen læge.

Forbrugerne rådes til at levere produkterne tilbage til butikken, hvor de er købt, eller at kassere dem. ​