Sundhedsstyrelsen melder ud: Forventer en hård influenzasæson

Skrevet af Mathias Nielsen

01/10/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sundhedsstyrelsen forventer en hård sæson med hensyn til influenza.

Dagens topnyheder

Datoen siger 1. oktober, hvorfor efteråret for alvor begynder at tage til. Det er samtidig også dagen, hvor der åbnes op for vaccination mod influenza.

Og skal man tro Sundhedsstyrelsen, så kan den kommende influenzasæson blive rigtig hård. Efter to sæsoner med lav influenzasmitte på grund af covid-19, så er immuniteten lav, og derfor er smitterisikoen høj, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst ifølge TV 2.

- Da vi kun har haft meget lidt influenza de seneste år, er vi i en situation, hvor der ikke er særlig meget immunitet i befolkningen. Derfor både frygter og forventer Sundhedsstyrelsen en hård influenzasæson.

Fra 1. oktober er det som sagt muligt at blive vaccineret for ældre og andre, som vurderes at være i særlig risiko for at blive eventuelt syge af eventuel smitte.

Sundhedsstyrelsens ambition er, at 95 procent af ældre fra 65 år og op vil tage imod tilbuddet om vaccination.

Influenza opdeles i tre kategorier: A, B og C. A og B kan give anledning til epidemier, men det er kun A, der forårsager de alvorlige pandemier.

C kan give ufarlige forkølelseslignende infektioner. Det er altså A og B, som er de ‘farlige’.

Den danske ambition om 95 procent er noget mere end verdenssundhedsorganisationen WHO's mål, som hedder mindst 75 procent.

Den store forskel til trods, så er der optimisme at spore hos Helene Probst, som tror på målsætningen om 95 procent.

- Men det vil også få betydning, at man i år kan blive vaccineret mod influenza og corona på samme tid, siger Helene Probst.