Forside Indland Tal afslører: Så mange blev behandlet for vold under coronanedlukning

Tal afslører: Så mange blev behandlet for vold under coronanedlukning

Tal afslører: Så mange blev behandlet for vold under coronanedlukning
Foto: Shutterstock

Nye tal viser, at nedlukningerne havde en direkte effekt på antallet af skader.

Lige nu læser andre

Dette årti har indtil videre været ret så turbulent. Det var knap nok blevet 2020 før der kom den første coronanedlukning. Så åbnede landet op igen, men så kom der i slutningen af 2020 endnu en nedlukning.

Den endte med at vare i mange måneder. Siden da er det dog gået fremad med hensyn til corona.

Selvom det generelt set var en trist tid, så medførte nedlukningerne også gode ting med sig. Langt færre danskere blev nemlig behandlet for skader efter vold på landets skadestuer.

Der var samlet set et fald på 20 procent, viser nye tal fra Det Kriminalpræventive Råd. Samtidig kan det ses, at volden nu igen er steget som følge af genåbningen.  I 2020 fik 7.987 voldsofre behandlet deres skader. Det er 21 procent færre end i 2019, hvor hele 10.161 ofre måtte en tur på skadestuen.

– Undersøgelsen dokumenterer, at der er sket et markant fald af skadestuebesøg som følge af vold. Antallet af voldsskader i 2020 er det lavest registrerede i 15 år. Faldet hænger sammen med coronaepidemien og de restriktioner, vi havde i 2020, siger analytiker i Det Kriminalpræventive Råd Ingrid Soldal Eriksen.

Ingrid Soldal Eriksen fortæller, at antallet af besøg på skadestuerne særligt faldt i marts 2020 og i løbet af efteråret, hvor der løbende blev indført flere restriktioner – ikke mindst blev nattelivet lukket delvist i perioder.

– Faldet ses i hele samfundet, men det er klart størst i den kategori, der dækker diskoteker, musiksteder, sportsområder, forlystelsessteder og parker. Her ser vi en halvering af volden fra 2019 til 2020, siger Ingrid Soldal Eriksen.

Læs også

Ads by MGDK