Teitur Skoubo skal 2 år og 6 måneder i fængsel

Skrevet af Henrik R

25/05/2022
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Reality deltagere Teitur Skoubo er netop blevet kendt skyldig, og han skal derfor i fængsel i mere end to år.

Dagens topnyheder

Der er netop blevet afsagt dom i sagen mod realitydeltageren Teitur Skoubo, der sidste år blev tiltalt for voldtægt mod en ung kvinde.

Ifølge anklageren skulle Teitur Skoubo have overfaldet den unge kvinde i forbindelse med et samleje i den forurettedes hjem, hvorefter Teitur 15 minutter senere skyndte sig at forlade lejligheden for at tage tilbage til byen igen.

For ganske få minutter siden blev der aflagt dom i sagen, hvor dommeren kunne fortælle, at Teitur er blevet idømt 2 år og seks måneders fængsel.

"Når man slår, presser, fastholder og trænger ind, forekommer der direkte forsæt til voldtægt," lyder det fra dommeren ifølge Ekstra Bladet.

Teiturs forsvarer fortalte omgående, at de anker dommen. Teitur kan dog risikere at blive varetægtsfængslet, da han bor i Spanien, og anklageren mener derfor, at der er risiko for, at Teitur vil forlade landet.

Det skulle der være sket

Den 28. november 2021 var Teitur Skoubo i byen med venner, da han om natten gik med en ung kvinde hjem. Der var angiveligt samtykke til sex, men dette blev trukket tilbage.

Den forurettede fortalte, at Teitur Skoubo udøvede vold mod hende, og slog hende fire til fem gange i hovedet. Derefter pressede han hende ned i sengen, og gennemførte et samleje med hende. Dette var til trods for, at hun havde sagt stop.

Da politiet ankom til lejligheden var der blod flere steder på gulvet. Teitur har udtalt, at der var tale om et uheld, da hun skulle være faldet ned fra sengen på grund af hårdt samleje. 

Dommeren valgte dog ikke at tro på Teitur.