Tidligere 'Vild med dans'-vært deler trist meddelelse

Skrevet af Emil Martesen

08/04/2024
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Den tidligere 'Vild med dans'-vært deler en trist meddelelse.

Dagens topnyheder

Hun bed sig fast på alles læber, da hun gjorde god figur som 'Vild med dans'-vært.

Men selvom du altid ser den evigt populære Christiane Schaumburg-Müller Aaxman med et smil over hele femøren, så er sagen en helt anden i øjeblikket.

Dag for dag oplever Christiane Schaumburg-Müller Aaxman, hvordan hendes mor, Bente, gradvist glider væk fra hende på grund af Alzheimers-sygdommen.

Den tidligere 'Vild med dans'-vært har i TV 2's 'Go' morgen Danmark' udtrykt, hvor stort et savn hun har til sin mor. Hun fortalte videre, at det savn kun er blevet større, siden hun selv er blevet mor.

Sådan skriver Ekstra Bladet.

"Hver gang jeg har ammet, har jeg fået en kæmpe sorg. Det har været sådan, at jeg har siddet og kigget på min datter, og så har jeg følt, 'du er så special, du er så fantastisk', og sådan har min mor også siddet og tænkt om mig, og nu er hun her ikke, og nu kan hun ikke se, at jeg er blevet mor. Jeg savnede min mor helt vildt - det gør jeg altid - men helt absurd meget, efter jeg er blevet selv er blevet mor", lød det fra Christiane Schaumburg-Müller Aaxman, der fortsatte:

"Når man er pårørende til en, der har alzheimers. så mister man jo lidt hver dag. Hun er borte, men hun er ikke gået bort. Hun er meget, meget syg, og hver gang jeg tror, at det ikke kan blive værre, så kommer man på plejehjemmet, og så kan hun ikke gå længere, så er hun i rullestol. Det går så hurtigt ned ad bakke."

Allerede i 2015 så Christiane Schaumburg-Müller Aaxman tegn på sygdommen, men først senere blev det bekræftet.