Tivoli Friheden i Aarhus udvider med 8000 kvm ny forlystelse

Mathias Madsen

81 uger siden

|

24/03/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Gæster hos Tivoli Friheden kan i år se frem til en ny, stor attraktion.

Dagens topnyheder

Det er ikke engang ét år siden, at en 14-årig pige på tragisk vis mistede livet i en ulykke i rutsjebanen 'Cobraen' i Tivoli Friheden i Aarhus, som også kvæstede en 13-årig dreng. 

Siden er rutsjebanen ikke blevet brugt, og i januar 2023 begyndte forlystelsesparken ifølge DR faktisk arbejdet med at rive forlystelsen ned.

Men nu er der gode nyheder for de gæster, som synes, at Tivoli Friheden har manglet en ny attraktion siden den frygtelige ulykke!

Ifølge TV2 Østjylland har forlystelsesparken, som ligger forholdsvis centralt i Aarhus, nemlig meldt ud, at parken denne sommer åbner op med en ny, kæmpestor attraktion, som spreder sig over hele 8.000 kvadrameter. 

Sjov i højderne

Tivoli Frihedens nye forlystelse kommer ligesom 'Cobraen' til at foregå i højderne, men det er nærmest også det eneste, de to attraktioner har til fælles. 

Det er nemlig hverken en ny rutsjebane eller en ny karussel, som gæster i Tivoli Friheden kan se frem til at prøve. Det er derimod en klatrepark, som kommer til at bestå af fem klatrebaner og syv svævebaner fordelt ud over 8.000 kvadratmeter. 

Den længste af svævebanerne bliver hele 126 meter lang, og klatrebanerne er i tre til 15 meters højde. 

Klatreparken, som folkene bag Tivoli Friheden har arbejdet på hele vinteren, fylder 8.000 kvadratmeter og spreder sig ud over skoven bag Svanesøen og den nye scene. 

Klatreparken kommer til at bestå af 57 platforme og 69 forskellige udfordringer, som er fordelt på 39 træer, og den kan benyttes fra d. 18. maj. 

Tivoli Friheden åbner for sæsonen d. 6. april.